Ørestad Skole søger verdens bedste matematiklærer til indskolingen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være en del af et team med dygtige kolleger, der brænder for at skabe rammerne for en undervisning? Og hvor eleverne er eksperimenterende og undersøgende og synes det er sjovt at gå i skole? Så læs mere her.

Vi kan tilbyde

  • Et tæt og velfungerende team, hvor vi sammen forbereder undervisning, og hvor intet er umuligt
  • En indskoling, hvor vi bruger skolens designhjul til alle vores forløb og øver os i projektbaseret læring
  • En skole meget tæt på Amager Fælled, som vi bruger så meget vi kan – i øvrigt elsker vi at komme ud af skolens rammer og opleve verden
  • En arbejdsplads med eget madhus
  • En fuldtidsstilling

Vi forventer, at du

  • er uddannet matematiklærer og kan varetage idræt sammen med kolleger
  • brænder for at arbejde eksperimenterende
  • er interesseret i et tæt samarbejde med kolleger om forberedelse og udvikling af undervisningsforløb, som er uden matematikbøger
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • vil arbejde i overensstemmelse med skolens profil, værdigrundlag, designhjul, projektbaseret læring og ressourceorienteret børnesyn
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og det øvrige personale
  • ønsker at skabe inkluderende læringsfællesskaber

Ørestad Skole er en fuldt udbygget skole med en virtuel æstetisk profil. Vi er en skole, hvor fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og læringsaktiviteter er væsentlige værdier, hvor ca. 800 elever er fordelt på 33 basishold/klasser fra 0.- 9. årg. Vi har madhus med fælles spisning og lokalefællesskab med KKFO og fritidsklub i bygningen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuld tid og med opstart senest den 1. september 2024, men gerne fra 12. august.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om skolens profil, værdigrundlag, progressionsplaner mm. Se skoleporten www.oerestadskole.kk.dk. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Jepsen på 3046 5642 i uge 31.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 4. august 2024
Samtaler bliver afholdt torsdag i uge 32.