Nyt år – Nyt job? Vi søger en erfaren serviceformidler i Borgerservice Nordøst
Søg jobbet
Har du erfaring indenfor service og sætter en ære i at give borgerne service med et smil? Så er dette job noget for dig.
Om stillingen
Som serviceformidler i Københavns Borgerservice er din primære opgave at servicere borgere i det fysiske fremmøde, når de skal have hjælp til fx MitID, pas, kørekort, pension eller indrejser.
Københavns Borgerservice yder service til alle kommunens borgere. Vores kerneopgave er at gøre det nemt at være københavner og give overblik og svar. Vi betjener københavnerne telefonisk, ved digital selv- og medbetjening og ved fysisk fremmøde.
Om dig
- Du er først og fremmest serviceminded, driftssikker og formår at arbejde hurtigt, professionelt og effektivt
- Du har dokumenteret erfaring med at møde borgere i en fysisk indgang, og trives ved at ”være på” i mødet med borgerne
- Stor erfaring med anvendelse af fagsystemer og vejledning af borgere i relevante digitale selvbetjeningsløsninger – du må gerne kende til CPR-systemet og CICS’en
- Du har en kontoruddannelse eller er uddannet indenfor et servicefag
- Du arbejder selvstændigt og struktureret, har let ved at lære nyt og kan lide at samarbejde med dine kolleger
- Du formulerer dig klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt, taler godt dansk og er god til engelsk, og du bevarer overblikket i travle situationer
Vi tilbyder
I Københavns Borgerservice har vi fokus på borgere med blik for nye teknologiske muligheder og fokus på høj medarbejdertrivsel og et godt arbejdsfællesskab. Vi arbejder professionelt med at yde Borgerservice og forsøger hele tiden at bruge den viden til at give borgerne en god service.
Vi tilbyder ansættelse i et uhøjtideligt, nytænkende og spændende arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer. Vi har et grundigt introduktionsforløb, som klæder dig på i forhold til den faglige del af jobbet. Vi forventer, at du på forhånd er godt inde i service og samtaleteknik.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge inkl. lørdagsvagter, p.t. ca. én hver anden måned.
Dine primære arbejdssteder er i NØ, herunder Borgerservice Nordvest/Rentemestervej, Østerbro og Brønshøj.
Ansættelse ønskes så hurtigt som muligt og senest pr. 1. marts 2025.
For at kunne udføre jobbet kræver det, at du kan fremvise legitimation i form af enten gyldigt dansk pas, udenlandsk pas eller dansk kørekort. Der indhentes straffeattest og børneattest.
Yderligere information
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Trine Marie Ingeberg på 30 55 97 83.
Søg via linket senest søndag den 19. januar 2025
Samtaler afholdes den 27. og 28. januar 2025.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.