Nye AC-kollegaer til arbejde med brandsikring og DKV i Københavns Kommune
Søg jobbet
Vi arbejder med en række indsatser, der har til hensigt at fremme brandsikkerheden. Din opgave vil være at hjælpe med til at få nogle af de nyeste krav til brandsikkerhed implementeret på tværs af kommunen, herunder BR18’s regler om Drift, kontrol og vedligehold af brandtekniske installationer og bygningsdele (DKV).
Arbejdsopgaver
- Drift, Kontrol og Vedligehold (DKV): Koordinering med de øvrige forvaltninger, samt sikring af implementering af nye måder at holde os ajour på udførelsen af lovpligtige aktiviteter
- Data, herunder indsatser, som bidrager til indhentning og kvalitet
- Konvertering af alarmtransmission på ABA-centraler
- Deltage i koordineringen af brandsikring på tværs af forskellige indsatser i Københavns Ejendomme (KEJD)
- Screening af udvalgte ejendomme
- Adskillige andre indsatser
Om dig
Vi søger kollegaer, der kan være med til at løse opgaver, der både kræver dialog med fagforvaltningerne og samarbejde på tværs af fagligheder både internt og eksternt. Og så skal du gennem nysgerrighed og grundighed kunne bidrage til at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen.
Det er positivt, hvis du
- Har en analytisk og struktureret tilgang til opgaverne
- Erfaring med en større driftsorganisation
- Erfaring med offentlig administration
- Erfaring med brandsikring
- Gode kommunikative evner skriftligt såvel som mundtligt og kan kommunikere tværfagligt
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
Vi tilbyder
- Et spændende og stærkt fagligt miljø med rig mulighed for at tænke løsninger på tværs
- En varieret dagligdag med gode kollegaer at sparre med
- En høj grad af selvstændighed i jobbet
- Gode muligheder for personlig udvikling
- Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og god balance mellem arbejdsliv og privatliv
Vi er et team, der lægger meget høj vægt på åbenhed og sparring. Vi nyder godt af hinandens kollegaskab og koordinerer løbende vores indsatser med hinanden.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er med ønsket opstart snarest muligt. De udgør 37 timer ugentligt inkl. frokost.
Der er tale om projektansættelse med 1 års varighed.
Du vil blive ansat i Afhjælpende Vedligehold og Administrationsarbejde i i Team Brand i Center for Vedligehold, Energi og Teknik på Borups Allé 177, 2400 København NV, tæt på offentlig transport.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Mikkel Ramskov Kjær på 21 63 63 72 eller enhedschef John Dahl-Pedersen på 28 26 65 06.
Søg via linket senest fredag den 25. april 2025
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.