Netværksmedarbejder til Vigerslev Bibliotek og den boligsociale helhedsplan i Valby Sydhavnen – Mit Kvarter
Søg jobbet
Brænder du for at skabe kulturelle aktiviteter og fællesskaber på tværs af flere aldersgrupper?
Arbejder du opsøgende, relationelt og koordinerende i et stærkt lokalmiljø?
Så er det muligvis dig, som vi leder efter!
Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af hverdagen på Vigerslev Bibliotek, som ligger centralt i boligområdet Folehaven og den boligsociale helhedsplan Mit Kvarter, der arbejder ud fra forskellige platforme i Valby og Sydhavnen.
Biblioteket og den boligsociale helhedsplan har i flere år haft et tæt samarbejde omkring tryghed og fællesskabende aktiviteter for lokalområdets beboere. Det arbejde vil vi styrke og øge med denne stilling.
Du bliver organisatorisk ansat ved Vigerslev Bibliotek, hvor du får myndighedsansvaret og samtidig arbejder i både helhedsplanen og på biblioteket.
Hvilke opgaver skal du løse?
Du skal arbejde selvstændigt og lede projekter i forhold til lokale kulturaktiviteter. Du indgår i samarbejder omkring fælles projekter med dine kollegaer og bygger naturligt bro til andre indsatser i helhedsplanen og på biblioteket. Du arbejder derudover som SSP-repræsentant og repræsentant i Tryghedspartnerskabet Folehaven. Det primære fokus på er kulturelle og fællesskabsorienterede indsatser, samt samarbejdet med lokale institutioner og foreningsliv.
Du skal deltage i møder og udvikling i Kultur- og Fritidsforvaltningen og Mit Kvarter, og vil derfor også have faglig sparring og udvikling begge steder.
Som netværksmedarbejder skal du
- planlægge og gennemføre events og aktiviteter – altid i samarbejde med lokale samarbejdspartnere fx kirken og de lokale foreninger
- indgå i tværgående opgaver i både den boligsociale helhedsplan og Vigerslev Bibliotek
- indgå i SSP-lokaludvalg, Tryghedspartnerskabet Folehaven og understøtte lokale indsatser og initiativer, der opstår derigennem
- deltage i lokalt kulturudvalg med fokus på at planlægge og afvikle lokale kulturarrangementer som fællesspisning og festivaler
- fundraise
- øge kulturtilbud i Folehaven og på Vigerslev Bibliotek
Hvad forventer vi af dig?
- har et indgående kendskab til og erfaring i at arbejde med kulturarrangementer
- har erfaring med at indgå i kriminalpræventivt arbejde gennem fx SSP
- har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- er fleksibel omkring både opgaver og arbejdstider
Vi tilbyder
Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, og tilbyder samtidig spændende udfordringer på en arbejdsplads med højt til loftet og med mulighed for at få indflydelse på udvikling af samarbejdet mellem helhedsplanen, civilsamfund og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Vi er en familievenlig arbejdsplads med gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, men der vil være arbejdsopgaver, der ligger udenfor almindelig arbejdstid.
Om Kultur og Fritid Valby
Kultur og Fritid Valby er en af ti bydelsenheder i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Bydelsenheden består af to biblioteker, Vigerslev Bibliotek og Valby Bibliotek, samt to kulturhuse, værkstedsfaciliteter og idrætsanlæg. Vi sætter en dyd i at arbejde på tværs af fagligheder og institutioner, når det giver mening, for at udvikle de stærkeste kultur- og fritidsoplevelser både for og med borgerne.
Om Mit Kvarter
I Mit Kvarter arbejder vi sammen om at forbedre vilkår for beboere indenfor indsatsområder som uddannelse og livschancer, beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse samt medborgerskab og sammenhængskraft. Helhedsplanen opererer som en lokal platform for partnerskaber på tværs af sektorer og organisationer. Mit Kvarter starter en ny fireårig projektperiode fra 2025, hvor der skal laves boligsociale indsatser for 28 almene boligafdelinger (5.771 lejemål og 10.600 beboere) i Valby/Sjælør/Sydhavnen.
Løn og ansættelse
Stillingen er bevilliget i en tidsbegrænset periode på to år med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer. Der vil forekomme eftermiddags- og aftenarbejde og ind imellem weekendarbejde. Vi tilbyder løn, ansættelsesvilkår og pension i henhold til gældende overenskomst og supplerer med fleksibilitet og en god personalepolitik. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vi indhenter børneattest og reference i forbindelse med ansættelsen.
Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte boligsocial leder Maria Elborg Noer på 22 73 78 48 eller faglig leder i Kultur- og Fritid Valby, Johan Kjærulff Rasmussen 21 54 83 47. Vi afvikler juleferie fra og med den 23. december 2024 til og med den 3. januar 2025. Skriv gerne sms, hvis du har behov for at få svare på spørgsmål i denne periode.
Søg via linket senest søndag den 12. januar 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 3. Eventuelle 2. samtaler vil blive afholdt i uge 4.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.