Nærværende pædagog søges til Andedammens vuggestue

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Synes du også, at hverdagsrutinerne er fyldt med potentialer og udviklingsmuligheder for de mindste børn? 

Så søg en stilling hos os, hvor du kan bygge videre på din erfaring og fortsætte din faglige udvikling. 

Dine nye arbejdsopgaver hos os
Du skal som pædagog hos os motiveres af at bruge din faglighed systematisk. Vi kortlægger børnenes udvikling og trivsel gennem TOPI, sprogvurderinger og dialogprofiler. På den måde kan vi sikre, at alle børn bliver set og mødt med udfordringer, der svarer til nærmeste udviklingstrin.

Samvær, nærvær og tilstedeværelse i børnehøjde er en forudsætning for kerneopgaven. I vores arbejde med den nye styrkede lærerplan er fokus derfor på hverdagsaktiviteterne og vi arbejder med ugeplaner.

Det forventer vi af dig
Du skal være uddannet pædagog med lyst til at lære nyt og udvikle dine pædagogiske færdigheder.

Du skal tage ansvar for børnene, og ikke være bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, og du skal møde børnene på deres intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde. Du skal kunne undre dig og reflektere sammen med både børn og voksne. Du skal prioritere det tætte forældresamarbejde med et højt niveau af dialog og information.

Hos os arbejder vi aktivt med arbejdsfællesskabet. Det betyder, at vi laver følgeskab på de beslutninger, som bliver taget af kollegaer, ledelse og udvalg. Det kan f.eks. være ugeplaner, temaer eller dagens planlægning ved sygdom.

Hvis bare du har gåpåmodet, så er vi klar til at byde dig velkommen i vores arbejdsfællesskab, og sammen skabe udvikling og trivsel for byens bedste børn.

Hvad kan vi tilbyde
Vi har fokus på modtagelse og introduktion, så du bliver klædt godt på til at være en aktiv del af arbejdsfællesskabet og kulturen. Du vil på din nye stue blive modtaget af erfarne kollegerer.

Vuggestuens teamkoordinator Heidi er klar til at give dig faglig sparring og sætte dig ind i vores pædagogiske- og arbejdsfællesskabs aftaler.

I Andedammen har vi et godt kollegaskab med dygtige og erfarne kollegaer. Vi er en stor medarbejdergruppe med en stor mangfoldighed. Vi kan tilbyde alle fordelene ved at være i et stort arbejdsfællesskab og samtidig formå at skabe en ro og overskuelighed, der giver stemning af en mindre institution.

Om os
Andedammen på Hyltebjerg Allé er en kommunal, integreret daginstitution med 40 medarbejdere og ca. 160 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på seks vuggestuegrupper og to børnehaveteams.

Vuggestuen og børnehaven har hver en teamkoordinator tilknyttet. Teamkoordinatoren sikrer sammen med den pædagogiske leder, at fagligheden bliver understøttet, og at husets ressourcer udnyttes optimalt, så effekten for barnet bliver størst mulig.

Du bliver ansat i Brønshøj/Vanløse Klynge F, som består af seks kommunale daginstitutioner, og er normeret til 727 børn i alderen 0-6 år. Åbningstid mandag til torsdag 7-17 fredag 7-16.

Vil du vide mere
Vi kunne fortælle meget mere om os selv, og vi vil meget gerne vise dig rundt og uddybe. Ring til os, og aftal et besøg med en af de pædagogisk ledere: Ditte Wilhjelm Christoffersen på 2483 4338 eller Casper Liebmann Frandsen på 2157 9561.

Løn- og ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer, samtykke til udvidet referencer samt børne- og straffeattest. 

Stillingen er på 35/37 timer om ugen med start hurtigst muligt.

Søg via linket senest søndag den 8. september 2024
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.