Nærværende og omsorgsfulde PAU'ere eller erfarne medhjælpere til børnehaven i Blikfang

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Når du træder ind ad døren i Blikfang, bliver du mødt af en flok glade, ivrige og nysgerrige børn, som har ventet på, at du kom, fordi du er god til at lege, fortælle nogle sjove historier og giver de bedste krammere. Og så har du en engels tålmodighed, når det gælder om at støtte dem i at være selvhjulpne.

Om os
Blikfang er en hyggelig, lille, integreret institution normeret til 68 børn fordelt på 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Vi er beliggende på Christianshavn tæt på volden. Lige nu er der to ledige stillinger i børnehaven – måske er det lige dig, vi leder efter?  

Vi er en yngre medarbejdergruppe, som arbejder i teams for at sikre et bredt læringsmiljø for børnene. Vi bygger vores pædagogiske fundament på en tydelig organisering og struktur samt stærke og trygge relationer til alle voksne. Gennem dette får vi skabt de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling og læring.

For os er legen essentiel. Det legende univers er altafgørende for børnenes trivsel og udvikling. Derfor er vi meget optagede af at indrette alle hjørner og kroge til steder, hvor man kan lege – både ude og inde. Vi står f.eks. lige nu og er i gang med at give vores eksisterende udemiljøer et løft og skabe nye spændende legemiljøer på legepladsen – måske har du nogle gode idéer til, hvordan de kan se ud? 

Om dig
Du er i børnenes øjne en superstar – og det er du faktisk også i dine kollegers, idet du er kompetent og autentisk, du er inspirerende at være sammen med, og du er god til at improvisere, når dagen pludselig ser anderledes ud. Forældrene er også glade for dig, fordi du altid er nærværende, har et glimt i øjet og har tid til at fortælle lidt om, hvordan dagen har været.
 

Vi ønsker
At blive set som den man er, er det vigtigste for både børn og voksne. Derfor leder vi efter en kollega, der frem for alt kan være nærværende og mærke, hvornår nogen har brug for et knus, en hånd, hjælp til at finde ind i en leg eller hjælp til at finde sig selv som en betydningsfuld del af fællesskabet.
 

Vi tilbyder

  • god tid til at forberede og planlægge aktiviteter, samtaler og andre opgaver, idet vi holder afdelingsmøder én gang om ugen
  • fokus på faglig udvikling på afdelingsmøder/personalemøder
  • medindflydelse på pædagogisk planlægning
  • mulighed for faglig sparring
  • onboarding i opstarten
  • deltagelse i stærke faglige netværk på klyngeplan
  • mulighed for videreuddannelse
  • deltagelse på pædagogiske udvalg

Blikfang er en del af Indre By/Østerbro Klynge A (Klynge IBA) på Christianshavn, som består af Børnehuset på Holmen, Børnebastionen, Krudthuset og Smørklatten.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om fastansættelser på minimum 35 timer om ugen. Hvis du ønsker fuld tid, er det også en mulighed. Ansættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere på vores hjemmeside Blikfang.

Du er også meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maj-Britt Stokholm på 30 89 66 17, hvis du skulle have nogle spørgsmål.

Kan du se dig selv som en del af vores arbejdsplads, så send en motiveret ansøgning samt vedhæftet CV.

Søg via linket senest fredag den 18. oktober 2024
Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende.