Nærværende og engageret pædagogisk personale til Prinsesse Thyra – en af Københavns hyggeligste daginstitutioner

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at arbejde et sted, hvor omsorg, nærvær og leg er i centrum?
Så er du måske vores nye kollega i Prinsesse Thyras Børnehus på Nørrebro!

Om os
Prinsesse Thyras Børnehus er en lille daginstitution med tre stuer: En vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vi har plads til 10 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn, hvoraf fire pladser er basispladser. Vi vægter et inkluderende miljø højt og har en mangfoldig børne- og forældregruppe.

Institutionen ligger i en charmerende bygning midt på Nørrebro med hyggelige kroge og en legeplads bag huset, der indbyder til leg og udforskning. Vi benytter også flittigt byens mange legepladser og tilbud for børn.

Om jobbet
Vi søger engageret pædagogisk personale til stillinger i børnehaven. Du kan være uddannet pædagog, men vi er også åbne for ansøgere med relevant erfaring og lyst til at arbejde med børn.

Du bliver en del af et lille team, hvor vi vægter nærvær, samarbejde og børnenes trivsel højt. Hos os er legen central, og vi tror på, at trygge og tydelige voksne skaber de bedste rammer for børnenes udvikling. Vi arbejder med små grupper og har fokus på at planlægge aktiviteter, der støtter børnenes læring og relationer.

Vi søger dig, der

  • har erfaring med eller interesse for pædagogisk arbejde
  • brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn
  • er nærværende, omsorgsfuld og god til at samarbejde
  • har lyst til at lege og være en aktiv del af børnenes hverdag
  • kan tage ansvar og bidrage positivt til fællesskabet blandt børn, kollegaer og forældre

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med en varm og positiv kultur
  • en hverdag, hvor omsorg, nærvær og leg er i fokus
  • gode kollegaer, der støtter hinanden og vægter samarbejde højt
  • en engageret forældregruppe, der bidrager til et godt fællesskab
  • mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt gennem praksis

Prinsesse Thyras Børnehus er en del af Nørrebro/Bispebjergs Klynge A, som består af fem institutioner med en fælles klyngeleder.

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at ringe på 33 66 25 00 eller kontakte leder Ann-Kristine Nielsen direkte på 24 75 19 91.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig og lære dig at kende.

Søg via linket senest søndag den 22. december 2024