Miljøkontrollør til Teknik- og Miljøforvaltningens skadedyrsenhed
Er du vores nye kollega i Københavns Kommunes skadedyrsenhed?
Har du lyst til at arbejde med bekæmpelse af rotter, og er der gemt en detektiv i maven på dig?
Så kunne det her være jobbet for dig!
Om jobbet
I skadedyrsenheden sætter vi en ære i at hjælpe københavnerne og byens erhvervsdrivende med at finde årsagen til, at rotter kommer, og at få løst problemet.
Vores mangeårige medarbejder, Søren, siger: ”Jeg elsker virkelig mit arbejde. Jeg synes, det er skønt at komme ud i byen hver dag til spændende og udfordrende opgaver.”
Om os
I skadedyrsenheden varetager vi bekæmpelsen af rotter i kommunen, og vi fører tilsyn med hygiejneforhold i bl.a. beboelsesejendomme. Skadedyrsenheden er en del af afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold, som består af 800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre københavnerne en ren, grøn og indbydende by på konkurrencedygtige vilkår.
Som miljøkontrollør vil dine primære arbejdsopgaver bestå i at
- køre ud til borgere, restauratører eller andre, der har brug for hjælp til at bekæmpe rotter, undersøge problemet og rådgive i rottesikring og forebyggelse
- føre digital sagsbehandling i forbindelse med dine tilsyn
- Føre opsyn med hygiejneforhold og renholdelse i beboelsesejendomme mv. og varetage den efterfølgende sagsbehandling
Du skal have eller kunne følgende:
- Kørekort til almindelig bil.
- It-færdigheder på brugerniveau, blandt andet til sagsbehandling.
- Sproglige færdigheder, så du kan formulere dig på dansk i både skrift og tale.
- Begå dig på engelsk i almindelig samtale.
Det er ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du
- har kendskab til bygge- og anlægsforhold, fx som bygningshåndværker, eller har erfaring med kloakering osv.
- har autorisation til bekæmpelse af rotter (Hvis du ikke har autorisationen i forvejen, vil du ved ansættelsen blive tilbudt et kursus hos Miljøstyrelsen, så du bliver autoriseret til at bekæmpe rotter)
Du skal varetage dine arbejdsopgaver ude hos vores borgere samt på kontoret. Det er derfor vigtigt, at du er god til at tilrettelægge din dag og følge opgaverne til dørs, såvel praktisk som administrativt. Det skriftlige og administrative arbejde udgør ca. 1½-3 timer dagligt.
Da vi kommer som myndighedspersoner i private hjem, skal du desuden være villig til at fremvise en straffeattest.
Du bliver en del af
- et stærkt fagligt hold på 22 medarbejdere, der deler det samme engagement med at holde rottebestanden nede i vores by og yde en god service
- et godt kollegialt sammenhold med en humoristisk og uformel omgangsform, hvor vi sparrer og hjælper hinanden i det daglige
- en organisation, der både har fokus på god ledelse og på at sikre gode udviklings- og uddannelsesmuligheder for sine medarbejdere
Du får en attraktiv arbejdsplads, der skaber rammerne for at vi har en god balance mellem privat- og arbejdsliv, herunder
- fastansættelse med 37-timers arbejdsuge med betalt frokostpause
- moderne kontorfaciliteter på Kraftværksvej 25 med gode parkeringsmuligheder
- mulighed for løbende at uddanne dig gennem kurser udbudt i Teknik- og Miljøforvaltningen
- en attraktiv pensionsordning
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for miljøkontrollører.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kjeld Christensen på 61 24 94 65 eller miljøinspektør Kim Maimann på 33 66 58 24.
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen påvores hjemmesider Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen.
Søg via linket senest onsdag den 8. januar 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 3 (13.-17. januar 2025).
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.