Leder til kvalitets- og læringsteamet i Hjemme- og Sygeplejen Indre By/Østerbro (barselsvikariat)

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Brænder du for, at andre udvikler sig?
Vil du lede kvalitets- og læringsteamet på Østerbro?

Bliv vores barselsvikar og sæt retning for faglig udvikling i hjemme- og sygeplejen!
Vi søger dig, som i samarbejde med en kompetent stab og lederkollegaer ser en spændende opgave i at sætte retning for faglig kvalitet og læring indenfor service- og sundhedslovsområdet. En retning, der udmøntes i konkrete indsatser, så vores medarbejdere bliver opkvalificeret og føler sig kompetente til at løse vores kerneopgave.

Vi er en aktiv, stor og spændende arbejdsplads i konstant udvikling. Lige nu er vi optaget af omstilling til tværfaglige teams med nærvisitation. Den nye samarbejdsform skal sikre helhedspleje til borgerne, så de oplever kontinuitet og mere omsorg og nærvær. I tråd med ældrereformen arbejder vi med, at den rehabiliterende tankegang skal være en del af vores DNA. Derudover har vi mange centralt- og lokaltinitierede udviklingsprocesser.

Vi tilbyder

  • en god introduktion afstemt dine kvalifikationer og erfaringer
  • tæt teamsamarbejde med en faglig leder, og deltagelse i den strategiske ledelse
  • et kvalitets- og læringsteam på syv medarbejdere, der er fagligt ambitiøse og kreative i udvikling af nye faglige indsatser
  • en læringslejlighed, hvor vi arbejder med simulationslæring
  • vores fokus for øjeblikket er dokumentation, tidlig opsporing, akutpleje og behandling og medicinhåndtering samt løbende at få opdateret et årshjul

Dine vigtigste opgaver
Vi forventer, at du

  • sammen med kvalitets- og læringsteamet aktivt deltager i og understøtter organisationens omstilling til tværfaglige teams
  • vil være med i opstartsfasen af faglige initiativer, prioriterer opgaver og giver sparring ift. implementering
  • sammen med teamet arbejder struktureret med kompetenceudviklingen får afstemt den til behovet og de tendenser der ses i tilsyn, audit og UTH
  • kan prioritere og sætte retning ift. de forskellige interne og eksterne krav fx lovgivning, centrale instrukser, projekter mv.
  • sikrer kvalitets- og læringsteamets udvikling med fokus både på det faglige miljø og det sociale fællesskab

Vi ønsker os

  • at du har en sundhedsfaglig uddannelse kombineret med en kandidat eller master
  • erfaring med primær sektor/det nære sundhedsvæsen og gerne ledelseserfaring
  • erfaring og forståelse af uddannelsesområdet og de udfordringer, der kan opstå
  • at du er fagligt ambitiøs og kan motivere og inspirere andre
  • tillidsbaseret ledelse, hvor du understøtter teamet i selvtilrettelæggelse og samarbejde i løsningen af opgaverne
  • organisatorisk indsigt med forståelse for balancen mellem udvikling og drift

Om Hjemme- og Sygeplejen Indre By/Østerbro
Vi er en arbejdsplads med ca. 400 medarbejdere fordelt på social- og sundhedshjælpere, -assistenter, sygeplejersker, terapeuter, elever, studerende, ledere, en administrativ stab samt en kvalitets- og læringsenhed. Vi er otte hjemmeplejegrupper, to sygeplejegrupper og en natgruppe, der dækker hele byen. Vi har skærmbesøg, tre sygeplejeklinikker og hjemmebesøg. Vi holder til i Østbanegade119 lige overfor Nordhavn Station.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat med et års varighed på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2024 eller efter aftale. Der kan blive mulighed for forlængelse. Løn og ansættelse er efter overenskomst.

Yderligere information
Er du interesseret i stillingen, så tøv ikke med at kontakte hjemmeplejeleder Janet Baumann Nielsen på 24 94 30 23 eller leder for kvalitet og læring, Sofie Rud Nielsen, på 23 61 52 79.

Søg via linket senest mandag den 21. oktober 2024
Vi holder 1. samtaler onsdag den 23. oktober og 2. samtaler mandag den 28. oktober.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.