Lærer til undervisning i komposition MGK Sankt Annæ Gymnasium

Søg jobbet

Undervisning
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Sankt Annæ Gymnasium søger en fagligt dygtig og didaktisk velfunderet lærer til undervisning i komposition på MGK

Du vil som kompositionslærer varetage den ugentlig undervisning af vores komponistelever i hovedfagslektioner og fællestime. I samarbejde med afdelingsleder, klassisk koordinator og relevante kolleger vil du drive den løbende udvikling af fagets indhold og pædagogik. Du vil stå for indsatser med henblik på formidling og elevrekruttering i relevante miljøer.

Vi forventer at du

  • har en relevant uddannelse på konservatorieniveau
  • har et aktivt virke som komponist og et godt netværk
  • har erfaring med at undervise i komposition
  • fagligt rummer både det klassiske og det nutidige
  • med din pædagogik og faglighed kan inspirere og motivere MGK-eleverne til at udvikle sig

Hvem er vi?
Sankt Annæ Gymnasiums MGK-center har pt. 105 elever på et 4-årigt gymnasieforløb med musik på konservatorieforberedende niveau på tre linjer: klassisk linje, rytmisk linje og produktion.

Komposition er et hovedfag på produktionslinjen, der også rummer hovedfagene sangskrivning og lydproduktion, der sammen med komposition har den skabende faglighed som fællesnævner. Undervisningen i komposition vedrører bl.a. elevens kreative processer, inspiration, idéudvikling, konceptualisering, teori, kompositionsteknisk færdighedsudvikling etc. Vi optager elever, der dyrker komposition i bred forstand med forskellige tilgange og udtryk.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024 og er en deltidsstilling på ca. 15 procent.

Løn- og ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Øvrige oplysninger
Interesserede ansøgere er velkomne til at rette henvendelse til afdelingsleder Morten Lundsby på 21 82 33 15. Du kan finde flere oplysninger på www.sag.dk.

Søg via linket senest fredag den 18. oktober 2024
Udvalgte ansøgere indkaldes til en samtale, der holdes torsdag den 24. oktober.