Lærer til modersmålsundervisning i rumænsk ved Modersmålsskolen i København

Søg jobbet

Undervisning
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Bliv en del af et spændende multikulturelt arbejdsmiljø med kolleger der brænder for at undervise i forskellige modersmål

Vi søger en engageret lærer til at varetage modersmålsundervisning i rumænsk. Du skal undervise 2,5 klokketimer om ugen fordelt på tre dage.  

Undervisningen vil fysisk finde sted på en kommunal folkeskole i Københavns Kommune. Udover undervisningen hører der kvartalsvise personalemøder til opgaven, der ligger som aftenmøder fra kl. 17.00-19.30.

Den samlede ansættelse er på 7,5 undervisningstimer pr. uge. Herudover får man tid til forberedelse, samarbejde og deltagelse i fælles lærermøder, så den samlede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være ca. 12,5 timer.

Hvem er vi?
Modersmålsundervisningen i København tilbydes af Modersmålsskolen, som er en afdeling under Tove Ditlevsens Skole.

Vi tilbyder undervisning til børn fra 0. -9. klasse med et andet modersmål end dansk. P.t. undervises 2700 elever på 156 hold af 58 modersmålslærere. Undervisningen er placeret på skoler rundt omkring i alle kommunens bydele.

På Modersmålsskolen er der

  • et spændende multikulturelt miljø med 58 kolleger, der brænder for at undervise i forskellige modersmål.
  • en ledelse og administration, der altid er parat til at samarbejde og hjælpe dig
  • fokus på faglig udvikling og fælles mål for faget
  • udveksling af ideer og metoder
  • fokus på medborgerskab
  • udvikling af undervisningspraksis bl.a. gennem aktionslæring
  • et unikt arbejdsmiljø præget af balancen mellem selvstændige undervisningsopgaver og deltagelse i jævnlige personalemøder med indhold af faglig og social karakter
  • mulighed for fleksibilitet i undervisningen ift. særlige aftaler med forældre

Uddannelses- og erfaringsprofil

  • Du har rumænsk som modersmål
  • Du har en læreruddannelse med fokus på undervisning af børn

Det er ideelt, hvis du 

  • behersker dansk i skrift og tale
  • har mod på og kompetencer til at undervise et hold elever/børn med aldersspredning på et meget differentieret niveau  
  • har en lærerfaglig baggrund/uddannelse
  • har blik for at tilrettelægge undervisning ud fra Fælles Mål
  • har lyst til at videreføre et aktivt forældresamarbejde
  • har lyst til at samarbejde med dygtige kolleger, hvor man f.eks. observerer hinandens undervisning
  • har gode relationskompetencer, hvor du møder eleverne med en anerkendende tilgang
  • har lyst til at arbejde med sprogudvikling, medborgerskab, integration og pædagogik
  • har mod på at øve dig i at gøre eleverne aktive i undervisningen – både ift. det sproglige samt bevægelse
  • har et nogenlunde kendskab til at bruge IT
  • har lyst til at arbejde i et interkulturelt miljø sammen med kolleger med vidt forskellige baggrunde
  • har et godt humør og en positiv ånd, der virker smittende på dine kolleger

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. De første tre måneder er altid betegnet som prøvetid med opsigelsesvarsel på 14 dage.

Der indhentes straffe- og børneattest samt tages reference i forbindelse med ansættelsen.

Ansættelse er fra den 1. august 2025. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos os.

Yderligere oplysninger  
Læs eventuelt mere om Modersmålsskolen på vores hjemmeside https://mms.aula.dk.

Du er meget velkommen til at kontakte sekretær på Modersmålsskolen Anouk Kennemo på 2777 0333 for oplysninger om det administrative/praktiske, mens spørgsmål af faglig og pædagogisk karakter kan rettes til leder af Modersmålsskolen Unn Kristensen på 4015 9003.

Søg via linket senest mandag den 12. maj 2025
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 21.