Lærer til modersmålsundervisning i polsk til Modersmålsskolen i København
Har du selv polsk som modersmål? Og er du en engageret medarbejder, som ønsker at lære fra dig og stå for polsk modermålsundervisning til byens børn ca. 12 timer ugentligt?
Polsk undervisning er på tre hold á 2,5 time. Undervisningen vil fysisk finde sted på to af kommunens skoler på tirsdage og torsdage. Udover undervisningen hører der personalemøder til opgaven, de ligger som aftenmøder fra kl. 17.00-19.30. Den samlede ansættelse er på ca. 2,5 undervisningstime pr. hold, herudover får man tid til forberedelse, samarbejde og deltagelse i fælles lærermøder, så den samlede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være ca. 12 timer.
Om os
Modersmålsundervisningen i København tilbydes af Modersmålsskolen, som er en afdeling under Tove Ditlevsens Skole.
Vi tilbyder undervisning til børn fra 0.-9. klasse med et andet modersmål end dansk. P.t. har vi 2300 elever fordelt på 170 hold med ca. 60 modersmålslærere. Undervisningen er placeret på skolerne rundt omkring i alle kommunens bydele.
På Modersmålsskolen har vi
- et spændende multikulturelt miljø med 60 kolleger, der brænder for at undervise i forskellige modersmål
- en ledelse og administration, der altid er parat til at samarbejde og hjælpe dig
- fokus på faglig udvikling og fælles mål for faget, udveksling af ideer og metoder og fokus på medborgerskab
- udvikling af undervisningspraksis bl.a. gennem aktionslæring
- et unikt arbejdsmiljø præget af balancen mellem selvstændige undervisningsopgaver og deltagelse i jævnlige personalemøder med indhold af faglig og social karakter
- mulighed for fleksibilitet i undervisningen i forhold til særlige aftaler med forældre
Om dig
Vi ser gerne, at du har polsk som modersmål, og at du behersker dansk i skrift og tale. Derudover ønsker vi, at du har
- mod på og kompetencer til at undervise et hold med elever på meget differentieret niveau og med stor aldersspredning
- en pædagogisk eller lærerfaglig baggrund/uddannelse (en fordel, men det er ikke et krav)
- blik for at tilrettelægge undervisning ud fra fælles mål
- lyst til at videreføre et aktivt forældresamarbejde
- lyst til at samarbejde med dygtige kolleger, hvor man fx observerer hinandens undervisning
- gode relationskompetencer, hvor du møder eleverne med en anerkendende tilgang
- lyst til at arbejde med sprogudvikling, medborgerskab, integration og pædagogik
- mod på at forsøge at gøre eleverne aktive i undervisningen – både i forhold til det sproglige og deres bevægelse
- et nogenlunde kendskab til at anvende it
- lyst til at arbejde i et interkulturelt miljø med kolleger med vidt forskellige baggrunde
- et godt humør og en positiv ånd, der virker smittende på dine kolleger
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en deltidsstilling på ca. 12 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. december 2024. De første tre måneder er prøvetid med opsigelsesvarsel på 14 dage.
I forbindelse med ansættelse indhendter vi børne- og straffeattest og reference.
Mere information
Læs mere om Modersmålsskolen på vores hjemmeside.
Du er også meget velkommen til at kontakte sekretær på Modersmålsskolen Anouk Kennemo på 27 77 03 33 for oplysninger om det administrative/praktiske i forhold til stillingen, mens spørgsmål af faglig og pædagogisk karakter kan rettes til leder af Modersmålsskolen Unn Kristensen på 40 15 90 03.
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos os.
Søg via linket senest mandag den 18. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 47.