Lærer til Katrinedals Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Kom og bliv en del af et engageret fællesskab på Katrinedals Skole.

Vi søger en ny kollega til vores skole med start næste skoleår. En lærer, der blandt andet kan undervise i dansk (indskoling/mellemtrin), håndværk og design og/eller billedkunst.

Katrinedals Skole er en skole kendetegnet ved høj faglighed, stærke fællesskaber og et stort fokus på trivsel. På skolen arbejder vi dedikeret med det forpligtende fællesskab for børn og for voksne. Det betyder blandt andet, at vi skemalægger både årgangsteamsmøder og faglige samarbejdsmøder, hvor du sammen med dine kommende kollegaer kan planlægge fælles forløb, sparre og udvikle dig fagligt.

Vi tilbyder dig

  • et godt undervisningsmiljø med glade og motiverede elever
  • et skolemiljø, hvor trivsel og læring går hånd i hånd for elever og voksne
  • et velfungerende samarbejde med engagerede forældre
  • engagerede, dygtige og glade kollegaer
  • et velfungerende ressourcecenter og pædagogisk læringscenter, der kan understøtte dig i dit arbejde

Vi søger dig, der

  • er læreruddannet
  • har lyst til at arbejde sammen med engagerede kollegaer
  • har lyst til et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • er nysgerrig på at følge elevernes læringsudbytte og deres progression tæt – også ved brug af data
  • har et ressourceorienteret børnesyn og tror på, at fællesskabet beriges af forskellighed
  • er åben, udadvendt og har en humoristisk tilgang til tilværelsen

Katrinedals Skole er en veldrevet og attraktiv skole, der ligger fem minutter fra Flintholm Station. Vi har en nybygget skoledel, der rummer fagområderne: science, musik, billedkunst og madlavning og et helt nyt læringsmiljø for udskolingen. Derudover er skolens idrætshal, danse-/dramasal og redskabssal nyrenoveret.

På skolen går ca. 950 kreative, motiverede og livlige elever, der kommer i skole med god forældreopbakning. Vi er omkring 70 lærere, 16 skolepædagoger og en række ressourcepersoner, der støtter op om faglig, social og personlig trivsel for elever og medarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er i udgangspunktet en fastansættelse på fuld tid og med tiltrædelse den 1. august 2024. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Ankler på skolens hovednummer 8256 2540 for at høre mere om stillingen. Se også skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 4. juli 2024
Vi forventer at afholde løbende samtaler i uge 27.