Lærer til dansk, engelsk, billedkunst og kristendom på Tove Ditlevsens Skole (barselsvikariat)

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Har du lyst til at blive en del af en spændende og udviklingsorienteret skole, som har fokus på udeskole og forpligtende elevteams?
Brænder du for at skabe god læring og trivsel for vores skønne børn på vores 2. årgang?

Så er du måske vores nye barselsvikar, der skal dække dansk, engelsk, billedkunst og kristendom samt udeskole. Øvrige opgaver aftaler vi sammen – det kunne fx være co-teaching-timer.

Tove Ditlevsens Skole er en velfungerende og velsøgt skole med ca. 900 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn fra forskellige miljøer.

Tove Ditlevsens Skole og KKFO er placeret på flere matrikler i et levende og mangfoldigt Vesterbro. Indskoling og KKFO er placeret på Enghave Plads, mellemtrin og udskoling i Frederiksstadsgade og yderligere tre KKFO-matrikler i gåafstand fra skolen.

Vi er en skole, der går aktivt ind i skoleudvikling, og som sætter faglighed og trivsel højt. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, og der er et tæt samarbejde mellem indskoling og KKFO. Dansk- og matematiklærere har skemalagt fælles forberedelse med tid til didaktisk fordybelse og sparring en gang om ugen. Skolen har desuden et veluddannet og ressourcestærkt vejlederteam, som har afsæt i skolens pædagogiske lærings- og ressourcecenter.

Vi arbejder systemisk og er anerkendt for vores evne til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi prioriterer samarbejdet og god kommunikation med forældre højt.

På Tove Ditlevsens Skole arbejder vi med 'forpligtende elevteams', som tager udgangspunkt i, at alle børn lærer i fællesskab. Fællesskab og tryghed er bærende elementer for læring og læringsmiljøer. Rammen for undervisningen er, at alle elever har et tilhørsforhold til et team, hvor eleverne samarbejder om det faglige og benytter sig af hinandens kompetencer.

En del af skolens værdigrundlag handler om faglig kreativitet, hvilket betyder i praksis, at alle årgange er på udeskole en gang om ugen. Her undervises eleverne i byrummet, i skoven, på museum eller lignende.

Gældende for stillingen er, at du

  • med overskud og engagement vil bidrage til såvel den enkelte elevs samt klassens sociale og faglige udvikling
  • formår at praktisere god og tydelig klasseledelse med udgangspunkt i den enkelte elev
  • kan se fordelene ved at arbejde med udeskole
  • vil indgå i et forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre, elever og ledelse
  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker og er god til at bruge dialogen som redskab
  • ser muligheder i et tæt samarbejde med andre faglærere omkring årgangene med målet at gøre vores elever så dygtige som muligt
  • er åben, rummelig og indstillet på inklusionsopgaven

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat med forventet udløb den den 31. november 2025. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside, hvor du også finder skolens værdigrundlag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Benedicte på 2446 1238.

Hvis Tove Ditlevsens Skole lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning, hvor du tydeligt fortæller, hvad du kan bidrage med til vores skole. Vedlæg desuden CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 20. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.