Krummerne søger medhjælpere til både vuggestuen og børnehave med delvis udflytter

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du også vild med at lege, og formår du at sætte dig selv i spil sammen med børnene, så læse gerne videre.

Flere af vores kompetente medhjælpere skal på uddannelse efter sommerferien, så nu er der en mulighed for at blive en del af vores fantastiske institution.

Vi søger en medhjælper til vuggestuen og en til børnehaven.

Hvem er vi?
Krummerne er en integreret daginstitution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og er placeret på det charmerende Nørrebro – tæt på Sortedams Sø. Vi er normeret til 80 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Børnehavegrupperne skiftes til at være fjorten dage på landet og fjorten dage i bygen.

Krummerne ligger i et grønt gårdmiljø mellem boligblokke væk fra gadens larm. Vi hører til i et hyggeligt og charmerende sort træhus med direkte udgang til vores nye legeplads og tilhørende køkkenhave.

Vi er et hus, der går ind for struktur i hverdagen og ved aktiviteter, god faglig sparringskultur blandt kollegaer ved pædagogfaglige møder på tværs, skemalagt planlægning af stuemøder og plads til forberedelsestid.

Vi er en personalegruppe, som er engageret, nærværende og vil det gode samarbejde. Vi vægter den høje faglighed og gør os umage med at skabe det gode børneliv i vores institution.

Vi vægter, at du

  • har en interesse i børns trivsel og udvikling
  • er nærværende, nysgerrig, omsorgsfuld og formår at følge barnets spor
  • formår at lade dig vejlede af dine kollegaer og har et godt overblik
  • møder barnet i dets intentioner og synes, at alle børn har noget værdifuldt at byde ind med i relationen og til fællesskabet
  • har, eller kan udvikle, kompetencer til både at facilitere den voksenstyrede leg og understøtte børneinitierede leg
  • kan indgå i et tillidsfuldt forældresamarbejde samt har gode kommunikative kompetencer, herunder dansk i både skrift og tale
  • har let til latter og kan se humoren som en værdi i samarbejdet med dine kollegaer

Ansættelsesvilkår
Stillingen i vuggestuen er på 37 timer om ugen.

Stillingen i børnehaven er delt imellem de to børnehavestuer og er på 36 timer omugen.

Tiltrædelse den 1. september 2024 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Hvis du er nysgerrig på at vide mere om os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anne Christensen på 2134 2909 eller pædagog Line Caballero Stephensen på 3082 3950.

Vi søger en medhjælper til vuggestuen og en til børnehaven. Skriv i ansøgningen hvilken af stillingerne du søger.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest søndag den 11. august 2024
Vi afholder samtaler i uge 34 og 35