Krummerne søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du også vild med at lege, og formår du at sætte dig selv i spil sammen med børnene, så læs gerne videre.

Vi søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen.

Stillingen er på 37 timer om ugen med ønsket start hurtigst muligt.

Hvem er vi?
Krummerne er en integreret daginstitution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og er placeret på det charmerende Nørrebro tæt på Sortedams Sø. Vi er normeret til 80 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Børnehavegrupperne skiftes til at være fjorten dage på landet og fjorten dage i byen.

Krummerne ligger i et grønt gårdmiljø mellem boligblokke og væk fra gadens larm. Vi hører til i et hyggeligt og charmerende sort træhus med direkte udgang til vores nye legeplads og tilhørende køkkenhave.

Vi er et hus, der går ind for struktur i hverdagen og ved aktiviteter, god faglig sparringskultur blandt kollegaer ved pædagogfaglige møder på tværs, skemalagt planlægning af stuemøder og plads til forberedelsestid.

Vi er en personalegruppe, som er engageret, nærværende og vil det gode samarbejde. Vi vægter den høje faglighed og gør os umage med at skabe det gode børneliv i vores institution.

Vi vægter, at du

  • har en interesse for børns trivsel og udvikling
  • er nærværende, nysgerrig, omsorgsfuld og formår at følge barnets spor
  • formår at lade dig vejlede af dine kollegaer og har et godt overblik
  • møder barnet i dets intentioner og synes, at alle børn har noget værdifuldt at byde ind med i relationen og til fællesskabet
  • har eller kan udvikle kompetencer til både at facilitere den voksenstyrede leg og understøtte børneinitieret leg
  • kan indgå i et tillidsfuldt forældresamarbejde samt har gode kommunikative kompetencer, herunder dansk både på skrift og i tale
  • har let til latter og kan se humoren som en værdi i samarbejdet med dine kollegaer

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du er nysgerrig på at vide mere om os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anne Christensen på 2134 2909.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 3. oktober 2024
Vi afholder samtaler løbende.