Kreativ pædagogmedhjælper til afdelingsteam i KKFO'en på Strandvejsskolen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

I dagligdagen vil du være en del af et afdelingsteam i KKFO’en. Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde sammen med pædagoger, lærere, elever, ledelse og forældre. Vi søger en profil, der har kompetencer og lyst til at varetage de kreative og mere rolige pædagogiske tilbud.

På Strandvejsskolen bliver du en del af vores fritidstilbud og eventuelt vores undervisning. Vi har valgt, at vores pædagogers kompetencer og muligheder får bedst værdi, når vi er sammen om udvikling af børnenes sociale og læringsmæssige færdigheder. Vi udvikler løbende vores fælles indsats med et mål om, at børnene kan mærke, at der er pædagoger og lærere, som ønsker at skabe et sundt børneliv.

Strandvejsskolens KKFO består af tre afdelinger. Vi forsøger at danne en rød tråd gennem de tre afdelinger, hvor vi skaber en helhed med plads til den individuelle udfoldelse. Du bliver tilknyttet en af de tre afdelinger.

Stillingen er for dig, som

  • er mødestabil, fleksibel og åben i samarbejdet med skolens og KKFO’ens medarbejdere
  • er en nærværende kollega og sparringspartner
  • sikrer et trygt og udviklende miljø for børnene
  • sikrer omsorg til det enkelte barn og gruppe
  • forstår dig på de relationelle mekanismer i det daglige arbejde
  • kan se sig selv i vores værdier og børnesyn

Hvad håber vi, at du er rundet af?
Vi forventer, at du:

  • er imødekommende, smilende, vedholdende og autentisk
  • har øje for værdien af et tæt og forpligtende teamsamarbejde og ser arbejdet med børnene som værende en fælles opgave
  • ser spændende perspektiver i vores fokus på trivsel og inkluderende fællesskaber
  • elsker at grine, og du ser din arbejdsplads som et sted, hvor man også kan hygge sig og være en del af sociale fællesskaber

Hvem er vi?
Strandvejsskolen er en folkeskole i Københavns Kommune, beliggende i en grøn oase. Vi huser ca. 570 elever fra 0.-9. årgang. Som stærkt tilvalgt skole i et ressourcestærkt område har vi høje faglige ambitioner, og arbejdet med trivsel og fællesskaber er selve fundamentet for vores målsætning om at have trygge, glade og motiverede elever. Vi brænder således for at drive en skole, som baserer sig på en lærings- og evalueringskultur, der understøtter elevernes alsidige udvikling. Dette bl.a. med fokus på, at alle elever skal:

  • have mulighed for at udfordre deres eget potentiale
  • have mulighed for at udvikle deres kreative, innovative og entreprenante kompetencer
  • være bevidste om – og medaktører i egen udvikling
  • opleve den grundlæggende trivsel og tryghed, som understøtter fejlmodighed og nysgerrighed

Hvad er vi selv rundet af?
På skolen baserer vi vores arbejdsfællesskab på gensidig tillid og en fast overbevisning om, at vi alle vil hinanden det bedste. Ledelse og medarbejdere er i høj grad hinandens medspillere, og alle faggrupper anses for ligeværdige og helt essentielle for vores bestræbelse på at skabe hele børn, der trives og lærer – i bred forstand.

Her til sidst skal du vide, at på Strandvejsskolen er vi glade for at undersøge, vi nyder at se ting lykkes, vi bestræber os hver dag på at leve op til vores gode ry, vi hjælper hinanden og 'rykker sammen i bussen', når det gælder. Vi husker at grine – og ikke mindst holder vi altid fokus på, hvem det hele handler om – menneskene på Strandvejsskolen! Vil du være med?

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 25 timer om ugen. Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 07-17.00 mandag til fredag. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2024 eller snarest muligt derefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Hanne Hansen på 2494 4177. Du kan også få mere at vide om skolen på Strandvejsskolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 29. juli 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 32.