Kostfaglige eneansvarlig med ernærings- eller kostfaglig uddannelse til Ellepilens udflytterafdeling

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Har du en ernæring- eller kostfaglig uddannelse? Så er du måske vores nye kostfaglige eneansvarlige i Ellepilens udflytterafdeling?

Du vil have daglig gang i vores udflyttergruppe og være madmor/far for 40 børn og seks voksne.

Fokusområder er at arbejde med mad og økologi, natur og udeliv.

Du vil være en del af et køkkenteam sammen med tre kollegaer hjemme i Ellepilens køkken. Der holdes koordinerende køkkenmøder ca. en gang ugentligt, hvor I sammen koordinerer planlægning og visioner for måltiderne til glæde for alle Ellepilens børns sundhedsfremme, trivsel og madmod.

Du vil være en del af et arbejdsfællesskab med resten af Ellepilens personalegruppe. Vores åbningstid er kl. 06.45-16.45 mandag-fredag.

Der kan være børnetimer i stillingen ved behov.

Vi søger dig, der kan

  • Holde styr på hygiejne, fødevareregler og de ernæringsmæssige retningslinjer.
  • Skabe overblik og invitere andre med ind i organiseringen af Ellepilens køkken
  • Favne nye tanker, ideer og initiativer. Både kreative, som strukturelle med en nysgerrighed og udviklingsorienteret blik.
  • Varetage opgaver med økologimærket og prioriterer økologi.
  • Finde glæde i at fremstille mad tilberedt fra bunden.
  • Indgå i et samarbejde med det pædagogiske personale omkring fra jord til bord.
  • Se fordele og glæde i mad fremstillet over bål sammen med børn og kollegaer.
  • Formidle og præsentere madglæde og visioner til kollegaer, børn og forældre.
  • Gå til opgaven selvstændigt og systematisk.
  • Stille faglige krav til sig selv og sine kollegaer og tage det overordnede ansvar for at alle børn oplever at få et godt og attraktivt måltid.
  • Være med til at udvikle og højne mad og måltidet i samarbejde med det pædagogiske personale.
  • Planlægge madplaner samt gennemføre disse.
  • Arbejde i et miljø, hvor der kan opstå kaos og kan handle ved at være fleksibel.
  • Finde glæde i at lægge timer i arbejdet med børnene.
  • Arbejde med it på brugerniveau ift. vareindkøb (vi benytter kvantum).
  • Genkende sig i arbejdsfællesskabet og de faglige principper i klynge VVKI.

Din arbejdstid vil hedde 7.30-14.00 mandag til torsdag og 7.30-13.30 fredag. Du møder ind i Ellepilens udflytterafdeling i Hundige.

Stillingen er 32 timer ugentligt og til besættelse den 1. august 2024 eller hurtigst muligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller er din nysgerrighed vakt, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Julie Bech Jankvist på 2939 9262.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest mandag den 15. juli 2024
Samtaler forventes at finde sted løbende.