Koordinator til processer for Byggeri- og Køb til drift

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sikre kvaliteten når Københavns Kommune køber og bygger ejendomme? Har du en bred viden om byggeri og vil du være med til at optimere overgangen fra byggeri til drift? Så er det måske dig, som skal være vores nye kollega?

Om stillingen
I Københavns Kommune arbejder vi for at driftsperspektivet indarbejdes i byggerierne, både når vi selv varetager bygherrerollen og når vi køber en nyopført bygning af en developer.

Ved at inddrage driftsperspektivet i projekteringen og sikre overgangen fra byggeri til drift, skaber vi brugbare bygninger til gavn for vores brugere og borgere. For at understøtte dette arbejde har Københavns Kommune etableret to processer, som kaldes Byggeri til Drift (BtD) og Køb til Drift (KtD). Vi søger en dedikeret medarbejder til at koordinere og videreudvikle samarbejdet og sikre arbejdsgange i disse to processer. 

Vi har i vores kontor mange snitflader til andre enheder både i Byggeri København (ByK), Københavns Ejendomme (KEJD) og fagforvaltningerne. Det er derfor vigtigt, at du kan samarbejde med mange forskellige fagligheder.

Arbejdsopgaver
Du kommer til at indgå i en mindre faggruppe, der arbejder med koordinering af Byggeri til Drift og Køb til Drift. Vi er tæt på projekterne og supporterer, formidler og vejleder igennem projektforløbet.

Opgaver

  • Være tovholder for arbejdsgruppen, som håndterer kommunens KtD opgaver
  • Understøtte betingelser og leverancer i købsaftalerne
  • Understøtte udvikling, beslutning og implementering af arbejdsgange og paradigmer for tekniske krav
  • Koordinering af bilagspakker til købsaftalerne
  • Herudover har vi mange opgaver i relation til BtD processen for de kommunale byggerier, som du kan blive ansvarlig for eller bidrage til, afhængig af kompetencer og interesser

Om dig

  • Du har erfaring fra byggebranchen, fx med projektledelse eller rådgivning
  • Du har en relevant uddannelse, fx som ingeniør eller bygningskonstruktør
  • Du skal kunne overskue en bred projektportefølje, mange snitflader og have en pragmatisk tilgang
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en større organisation
  • Det er et krav, at du kommunikerer klart og tydeligt mundtligt og skriftligt på dansk
  • Du er en dygtig formidler med øje for det gode tværgående samarbejde

Vi tilbyder
En fleksibel arbejdsplads med god balance imellem arbejde og fritid. Du bliver en del af et tværfagligt kontor i fortsat udvikling, med varierende opgaver og et højt ambitionsniveau. Jobbet tilbyder stor selvstændighed, indflydelse og ansvar. Vores sociale og fagligt aktive kontor, har fokus på vidensdeling og sparring. Vi lægger vægt på din udvikling – både formel kompetenceudvikling gennem kurser mv. og uformelt gennem udvikling via dine arbejdsopgaver.

Om ByK og kontoret Kvalitetssikring og Bæredygtighed
Byggeri København er en del af Økonomiforvaltningen, og er en af Danmarks største bygherreorganisationer. Vi varetager bygherrerollen for alle de spændende byggerier, som kommunen igangsætter. Vi er ca. 120 ansatte, som er ansvarlige for omtrent 150 igangværende byggeprojekter, der både omfatter renovering og nybyggeri. ByK har ansvar for at bygge videre på Københavns tradition for gedigent offentligt byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, med grønne ambitioner og udvikling af bæredygtigt byggeri.

Du bliver en del af et tværgående kontor for Kvalitetssikring og Bæredygtighed (KOB), som har hægte i både ByK og KEJD. KOB varetager og videreudvikler processer indenfor bæredygtighedsområdet, Tekniske bygherrestandarder (TBS), Byggeri til Drift (BtD), Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT), 5-års eftersyn og Køb til Drift (KtD).

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og kompetencer.

Stillingen er fuld tid og ønskes besat fra 1. november 2024.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, dine muligheder og vores forventningerne til dig, så er du velkommen til at kontakte kontorchef Kristoffer Waldorf på 2979 5848.

Arbejdspladsen ligger i Nyropsgade 3, 2. sal, 1602 København V.   

Søg via linket senest søndag den 1. september 2024
Samtaler forventes at blive afholdt fra uge 37 2024.

Om Byggeri København
ByK er Københavns bygherre. Vi bygger til små og store københavnere – skoler, daginstitutioner, bosteder, idrætshaller og meget andet af det, der får byen til at fungere. Hos os får du ca. 110 målrettede kollegaer, der sammen arbejder for at sikre, at København er en funktionel og indbydende by – også i fremtiden. Mød os på http://byk.kk.dk/