Koordinator til Møllehusets plejehjem i hjertet af Nørrebro
Social- og sundhedsassistent til Møllehuset – vil du med på holdet? Brænder du for kerneopgaven?
Vil du tage høj kvalitet og trivsel til nye højder? Og er du nysgerrig, anerkendende og inddragende? Så har vi (måske) jobbet til dig.
Hvem er vi?
Møllehuset ligger i hjertet af Nørrebro og består af to afdelinger fordelt på fire etager. Vi er midt i en spændende fase med brandsikring af etagerne, hvilket betyder, at vi lige nu har 43 beboere. Det giver tid og plads til at styrke samarbejde og kompetenceudvikling, mens vi ser frem til at byde flere beboere velkommen i 2026, når vi igen har fuld kapacitet.
Vi arbejder tæt sammen i tværfaglige teams og har senest gennemgået et læringsforløb med Værdighedsrejseholdet, som har bidraget til at løfte kvaliteten i vores arbejde.
Din rolle som koordinator
Som koordinator bliver du ansvarlig for
- daglig koordinering og sikring af høj kvalitet i plejen på tværs af vores fire teams
- samarbejde på tværs af faggrupper, herunder assistenter, socialpædagoger, hjælpere, sygeplejersker, terapeuter og uddannelsessygeplejerske
- at være tovholder for ugentlig triagering og tværfaglige møder
- at gå forrest som en rollemodel og bruge din faglighed til at udvikle teamets kompetencer
- at sikre en tydelig, faglig fordeling af opgaver og ressourcer
Vi vægter kompetenceudvikling og samarbejde med pårørende højt og ser begge dele som nøglen til at skabe den bedste hverdag for beboerne.
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra ældreområdet. Du er
- nærværende og omsorgsfuld og leverer pleje af høj faglig kvalitet med afsæt i den rehabiliterende tankegang
- anerkendende og rummelig i samarbejdet med kolleger, beboere og pårørende
- skarp til dokumentation, refleksion og opfølgning
- klar til at spotte problemstillinger og arbejde forebyggende
Du elsker at udfordre din faglighed, dele viden med kolleger og bidrage med godt humør til et åbent og ærligt arbejdsmiljø.
Derudover håber vi, at du kan sige ja, at du
- spotter problemstillinger og arbejder bevidst forebyggende
- kan lide at bruge og udfordre din faglighed – og dele din viden med kolleger
- har et godt humør og bidrager til et åbent, ærligt og godt arbejdsmiljø
Læs mere i den funktionsbeskrivelse, vi har udarbejdet for stillingen.
Om Møllehuset
Vi vægter både høj kvalitet og høj trivsel. De seneste tilsynsrapporter viser, at
- beboerne oplever høj kvalitet i plejen
- medarbejderne oplever tydelig kommunikation, godt samarbejde og tilfredsstillende arbejdsgange
I vores eget køkken og bageri forkæler vi beboerne med klimavenlig mad og hjemmebagt brød hver dag – fordi vi mener, at mad og trivsel hænger sammen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Vil du med på holdet?
Giv et kald eller send en sms til afdelingsleder Hellen Habte på 24 45 45 35 eller forstander Iben Alsholm på 23 26 92 74.
Du er også velkommen til at komme forbi til en snak – vi glæder os til at møde dig.
Læs mere om os og se en video med dine kommende kolleger.
Bliv en del af et hus, hvor kvalitet og trivsel går hånd i hånd – vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 29. december 2024
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.