Kontorassistent til Bevillingsnævnets Sekretariat i Nævn og Natteliv i Danmarks største Kultur- og Fritidsforvaltning

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at være med til at varetage administrative opgaver til støtte for et attraktivt og levende restaurations- og natteliv i Københavns Kommune?

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor intet står stille, og du får mulighed for solid og praktisk faglig udvikling inden for et bredt fagområde sammen med en masse dygtige og engagerede kolleger. Du får mulighed for at udvikle dig og præge dine egne opgaver, som tilpasses dine interesser, erfaring og kompetencer.

Vi værdsætter vores gode arbejdsklima med høj arbejdsglæde og kollegialt sammenhold.

Du bliver en del af et mindre team, som understøtter arbejdet i Bevillingsnævnets Sekretariat, som er den del af kontoret for Nævn og Natteliv under Center for Borgerservice og Myndighed, Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Om stillingen
Du varetager den administrative sagsbehandling og forvaltning af Bevillingsnævnets driftsopgaver, som er en vigtig opgave inden for restaurations- og nattelivet, som berører en stor del af vores københavnske borgere.

Bevillingsnævnets Sekretariat betjener Bevillingsnævnet, som træffer afgørelse om alkoholbevillinger og nattilladelser til restaurationer i København, hvilket understøtter de politiske ønsker i forhold til kommunens restaurations- og nattelivsplan.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Oprettelse og journalisering af ansøgninger
  • Mail og telefonkontakt til ansøgere og faste samarbejdspartnere
  • Ajourføring af datasæt til brug for statistik om alkoholbevillinger og nattilladelser
  • Mødeindkaldelse, kalenderstyring m.m.
  • Indgå i sekretariatsbetjeningen af Bevillingsnævnet
  • Selvstændig portefølje af ansøgningssager

Vi forventer at 

  • Du har en uddannelse inden for offentlig administration
  • Du har erfaring som bruger af Officepakken
  • Du er god til at sætte dig ind i nye digitale systemer
  • Du er god til at samarbejde som en del af et team, men du kan også arbejde selvstændigt
  • Du har et godt humør og værdsætter god humor. Det er en fordel, at du har erfaring fra tidligere arbejde i en politisk ledet organisation, men dette er ikke et krav – nyuddannede er velkomne til at søge.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuldtid med løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Kjeld Hansen på 51 68 00 21 eller kontorchef Peter Heiberg på 25 27 44 59.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt øvrige relevante papirer.

Søg via linket senest onsdag den 9. oktober 2024
Der vil blive indkaldt til samtaler i uge 43.

Kultur- og Fritidsforvaltningen 
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.