Kontaktperson med socialfaglig profil til socialpsykiatrisk botilbud Bjergvænget i København

Søg jobbet

Pædagogik
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Er du uddannet pædagog eller har du en anden relevant socialfaglig uddannelse?
Og kunne du tænke dig et job, hvor du støtter nogle af Københavns udsatte borgere til et bedre liv?
Kunne du tænke dig en arbejdstid mellem kl. 08.00 og 18.00?

Så kan vi lige nu tilbyde en spændende stilling som kontaktperson i vores afdeling på Bjergvænget.

Om Bjergvænget
På Bjergvænget bor 31 beboere, der generelt er selvstændige og ressourcestærke. På grund af psykiske og sociale udfordringer har de brug for støtte i hverdagen.

Bjergvænget er et rehabiliterings- og recoveryorienteret tilbud til borgere, der ønsker at bo i egen bolig. Vi arbejder med psykosocial rehabilitering, såsom styrkelse af den enkelte beboers kræfter og evner til at varetage sin egen tilværelse og måske til at få mod på en tilværelse i selvstændig bolig, eventuelt med støtte.

Bjergvænget er, sammen med botilbuddene Ringergården og Vestergårdsvej, en del af Center for Selvstændige Boformer og Sundhed (CSBS) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Medarbejdergruppen består af otte kontaktpersoner, fx pædagoger og social- og sundhedsassistenter, som hver er fast kontaktperson for tre-fire beboere.

De tre afdelinger har fælles ledelse og er netop nu i gang med en stor forandringsproces, der blandt andet betyder ændringer i åbningstider (fremadrettet alle dage kl. 08-18.00).

Du vil møde dine kollegaer fra de to andre afdelinger i vores samarbejde på tværs af afdelingerne, fx arbejder vi på tværs af afdelingerne kl. 16-18.00 på hverdage og i weekender.

Om arbejdet med vores borgere
Vi arbejder ud fra Københavns Kommunes værdier om, at mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig helt eller delvist. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borges ønsker og drømme, og arbejder med at skabe et miljø med høj faglig kvalitet og et stærkt arbejdsfællesskab.

Vi ved dog også, at den enkelte borgers proces er individuel, og at den skal ledes af borgeren selv. Selvbestemmelse og ligeværd er grundlæggende værdier i vores arbejde, og vi ser det som en af vores kerneydelser at støtte borgerne i at opnå større kontrol i deres liv, uanset funktionsniveau og diagnose. Vores indsats er fx:

  • vi møder beboere i deres bolig, i fællesstuen, og når vejret tillader det i haven, som vores beboere flittigt hjælper med til at passe
  • samtaler med beboere
  • følgeskab og støtte til aktiviteter og dagligdags og praktiske gøremål
  • ture ud af huset, som vi aftaler på beboermøder og i samarbejde med beboere

Dit arbejde her
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • fungere som kontaktperson for tre-fire borgere på Bjergvænget
  • koordinere og planlægge indsatser med tværfaglige samarbejdspartnere
  • at arbejde rehabiliterende og understøtte borgernes recoveryproces
  • dokumentere indsatser
  • at håndtere medicin
  • med tiden at have en aktiv rolle ift. elever og studerende

Det er vigtigt for os, at du

  • har en socialfaglig baggrund som pædagog eller en tilsvarende uddannelse
  • er autentisk, opsøgende og støtter borgeren i relationsdannelser
  • er aktiv som faglig sparringspartner og er god til refleksion
  • har lyst til at byde ind i vores faglige og sociale arbejdsfællesskab
  • vil bidrage positivt til den fortsatte udvikling af afdelingen og det samlede tilbud

Vi tilbyder

  • et job med tid til den enkelte borger
  • en dynamisk arbejdsplads med et godt samarbejde mellem engagerede kollegaer
  • et spændende, udfordrende og udviklende job i et uformelt miljø
  • anerkendende og tillidsbaseret ledelse
  • muligheder for kompetenceudvikling og supervision

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter. Arbejdstiden ligger mellem kl. 08-18.00 fordelt på alle hverdage og hver 4. weekend, også i tidsrummet kl. 08-18.00. Omlægninger i vagtplanen kan forekomme ved akut behov. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelsen indhenter straffeattest.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Niclas Koefoed på 2933 9228.

Søg via linket senest torsdag den 22. august 2024

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.