Kok eller ernæringsassistent til plejehjemmet Rosenborgcentret

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Et godt job er blevet ledigt på Rosenborgcentret i hjertet af København. Efter 29 års ansættelse i husets køkken søger vores kollega nu nye veje. Vil du være en del af et godt køkkenteam, som tilbereder dejlig mad til husets beboere? Så hører vi meget gerne fra dig.

Om os
Du bliver kok eller ernæringsassistent på plejehjemmet Rosenborgcentret, som er hjem for 85 beboere. Centret ligger centralt og smukt i det indre København ca. 10 minutters gang fra Østerport Station eller en metrostation, og vi har gode og gratis parkeringsmuligheder.

Du kan forvente en arbejdsdag, hvor fokus er på tilberedning af god mad i samarbejde med dygtige og hjælpsomme kolleger. Vores fælles mål er, at Rosenborgcentret skal være et rigtigt godt sted at spise, bo og arbejde.

Du vil indgå i husets køkkenteam på fire faste medarbejdere. Sammen har I ansvaret for den daglige tilberedning af velsmagende og ernæringsrigtig mad til ca. 100 ældre borgere. Maden produceres fra bunden tilsat en stor portion faglig stolthed. Vi anvender friske råvarer i sæson og har guldmærket i økologi. Vi tilbereder diæter efter behov herunder bl.a. dysfagikost.

Vi ønsker et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af huset for at kunne imødekomme beboernes behov og ønsker til maden.

Køkkenet er i en fortsat udvikling med fokus på høj faglighed og trivsel.

En dag i køkkenet
Dine daglige arbejdsopgaver vil variere mellem tilberedning af smørrebrød, bagning, diæter og mellemmåltider samt produktion af varm mad. Du vil også indgå i menuplanlægning og varebestilling. Af og til planlægges en syltedag, temadag eller tid til at bage småkager til juledagene. Og når det er tid til fest for beboerne, bidrager køkkenet med en dejlig festmenu.

Hvem er du?
Du er en ambitiøs og kreativ kok eller ernæringsassistent, som har lyst til at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens køkken på Rosenborgcentret.
Du er positiv, ser muligheder frem for begrænsninger og trives med nye faglige udfordringer.
Du har et godt overblik og har det godt i en til tider hektisk hverdag.
Du er god til samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt.
Du har muligvis erfaring med varebestilling, menuplanlægning i Xena og tilberedning af dysfagikost.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt – afstemt efter dine ønsker. Vi ønsker, at du kan starte den 1. november 2024 eller efter aftale. Arbejdstiden er hverdage kl. 07.00 til ca. 14.30. Weekendarbejde hver 4. uge kl. 07-14.00. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Mere information
Vi uddyber gerne ovenstående. Ring til forstander Lotte Alsløw på 26 12 51 80. Du er også velkommen til efter aftale at besøge centret.

Søg via linket senest torsdag den 10. oktober 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.