Kok eller ernæringsassistent til Huset William

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Plejehjemmet Huset William søger snarest muligt eller senest 1. januar 2025 en erfaren og fagligt dygtig kok eller ernæringsassistent, der er god til at producere god traditionel dansk mad med et strejf af det udenlandske og moderne.

Stillingen er gennemsnitligt på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 3. weekend.

Køkkenet er åbent alle årets dage, og de primære arbejdstider vil ligge mellem kl. 7.00-15.00, dog vil der være aftenvagter i forbindelse med fester og nogle højtider. Plejehjemmet ligger tæt på motorvej og vi har fri parkering.

Om Huset William
Huset William har 56 beboere, og deres selvbestemmelse, trivsel og velvære er i fokus hos os alle. I Københavns Kommune arbejder vi ud fra tillid til, at du selv kan vurdere og bruge din faglighed i mødet med beboeren.

Vi kan tilbyde et job, hvor du

  • får mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer
  • har gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • arbejder sammen med en mangfoldig personalegruppe
  • bliver del af en arbejdsplads, der vægter, at vores værdier lever i hverdagen

Plejehjemmet Huset William stræber efter at lade nysgerrighed, ansvar, positiv indstilling og ærlighed danne grundlag for, at livet som beboer, pårørende og medarbejder bliver mangfoldigt, værdigt og respektfuldt.

Vi har en forventning om, at du

  • føler dig godt hjemme i din faglighed og har/ønsker at få erfaring fra køkkener med speciale i madlavning til mennesker med særlige behov
  • har fokus på et godt hverdagsliv for vores beboere
  • tror på, at dialog gør en forskel
  • holder af afvekslende udfordringer
  • holder af at blive fagligt udfordret
  • bidrager til, at vi holder vores mål for økologi og reduceret klimaaftryk

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte forstander Tina Lehmann Pedersen på 26 75 39 09 eller mail: nq5x@kk.dk.

Søg via linket senest torsdag den 28. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.