Køkkenmedhjælper til Enghusene (25 timer ugentligt)

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Bliv en del af et arbejdsfællesskab med god energi og plads til at udvikle sig

Enghusene er en integreret 0-6 års institution beliggende i Vanløse tæt på Damhusengen. Vi bor i to huse - en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling.

Vi søger en køkkenmedhjælper til de skønneste børn i Enghusene. Du vil sammen med din kollega, som er kok, være et team i Enghusene.

Der er krav om økologisk guldmærke, og der arbejdes med klimamål, reducering af madspild samt pejlemærker for klimavenlige og sunde måltider. Det betyder, at vi arbejder med fokus på bælgfrugter, flere grøntsager og færre køddage.

Når maden er færdig, transporterer du maden fra vuggestuen til børnehaven i ladcykel. I børnehaven bliver maden klargjort og anrettet til vores dejlige børn.

Vi forventer, at du

  • er rummelig og robust, har overblik, er organiseret, struktureret, kan arbejde hurtigt og holde hovedet koldt
  • vægter samarbejdet højt
  • arbejder hygiejnisk forsvarligt og kan udføre egenkontrol
  • kan klare oprydning og rengøring i køkkenet
  • kan udarbejde madplaner/menu for en måned ad gangen
  • kan bestille og modtage madvarer
  • har fokus på madglæde og præsenterer maden i ”børnehøjde”
  • er ansvarsbevidst og engageret

Vi tilbyder dig

  • et arbejdsmiljø, hvor vi er fast besluttede på, at her skal være godt at være
  • et arbejdsfællesskab, hvor energien er god, og hvor alle tager ansvar og bidrager til opgaven
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle sig
  • mulighed for at være nysgerrig på at få ny viden i samarbejde med kollegaer

Enghusene er en del af Klynge E, som består af i alt tre institutioner. Du vil indgå i et arbejdsfællesskab med klyngens øvrige køkkener, hvor vi sammen ser muligheder i samarbejdet på tværs.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden udgør 25 timer ugentligt og ligger i tidrummet fra kl.8.00-13.00 alle hverdage.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. november 2024. 

København Kommunes ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt tages referencer.

For yderligere information
Se mere om Enghusene på www.enghusene.kk.dk

Yderligere oplysninger eller aftale om besøg kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Louise Skjoldager på 2051 2630.

Søg via linket senest søndag den 20. oktober 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.