Køkkenmedhjælper til Børnekompasset – Stjernehuset

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Brænder du for din faglighed og for at lave smagfuld mad til børn?

Stillingen er på 25 timer ugentligt med start den 1. januar 2025. Mødetiden kan planlægges mellem kl. 06.30 og 13.00.

Vi er en integreret daginstitution på flere matrikler.

Stillingen er i Stjernehuset, hvor der er to vuggestuegrupper med 24 vuggestuebørn og to børnehavegrupper med 44 børnehavebørn. Der er ansat en køkkenansvarlig på 20 timer om ugen, som du skal samarbejde med. Der er også ansat køkkenassistenter i vuggestuen Månehuset og i børnehavens udflytterdel, så der vil være samarbejde mellem afdelingerne.

Vi forventer, at du

  • er dygtig til at lave mad i store gryder, som smager fantastisk
  • kan arbejde alene og være en del af et team på tværs af matrikler
  • har fokus på den kulinariske kvalitet af maden samt smag og sensorik
  • er positiv og ønsker at arbejde blandt børn
  • forstår vigtigheden af samarbejdet med det pædagogiske personale
  • er villig til at påtage dig rutineopgaver i forbindelse med køkkenet, såsom rengøring, opvask m.m.
  • kan udføre egenkontrol og affaldssorteringen

Vi kan tilbyde

  • en hverdag med mulighed for at være kreativ og udforske nye sammensætninger
  • selvstændig planlægning af timer og opgaver
  • et klyngenetværk med møder i Valby fire gange årligt, hvor udvikling og sparring er i fokus
  • mulighed for at udvikle rammerne for at lave madaktiviteter med børnene
  • et fagligt samarbejde med de to andre køkkenansatte i Børnekompasset

I Børnekompasset følger vi Fødevarestyrelses anbefalinger for kost til børn i daginstitutioner og Københavns Kommunes retningslinjer. Vi har stort fokus på madmod, madglæde og råvarekendskab hos børnene igennem sæsonerne. Vi prioriterer mad, der stimulerer børnenes sanser, høj økologiprocent, bæredygtighed, mindre madspild, og at maden er lavet fra bunden af.

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. januar 2025.

Løn efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Elsebet Sørensen på 22 57 37 38.

Søg via linket senest mandag den 2. december 2024
Samtaler finder sted i uge 49.