Køkkenmedarbejder til vuggestuen Barndommens Gade

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Brænder du for madlavning?
Og vil du være med til at sikre sund og nærende mad til vores mindste børn?

Så er du måske den engagerede og dygtige køkkenmedarbejder til vores vuggestue, som kan varetage madlavningen og sikre, at børnene får nærende og velsmagende måltider hver dag.

Hos os lægger vi vægt på økologi, bæredygtighed og sunde måltider, som er tilpasset børnenes behov.

Vi er en 'ren' vuggestue med 74 børn fordelt på to matrikler med to køkkener. Stillingen er i afdelingen på Tøndergade 10, hvor du skal lave mad til 39 børn.

Om jobbet

  • tilberedning af daglige måltider til vuggestuens børn (formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad)
  • planlægning af ugemenu
  • overholdelse af hygiejnekrav i køkkenet
  • bestilling og modtagelse af varer
  • oprydning og opvask

Vi forventer, at du

  • har erfaring fra en lignende stilling eller/og uddannelse indenfor køkken/madlavning
  • har kendskab til økologiske og sunde måltider til 0-3-årige
  • har sans for hygiejne og kan arbejde systematisk og selvstændigt
  • er fleksibel og samarbejdsvillig – du vil have tæt samarbejde med det pædagogisk personale
  • er positiv og har lyst til at bidrage til en god hverdag for både børn og voksne

Vi tilbyder

  • et dejligt arbejdsmiljø med glade børn og engagerede kolleger
  • mulighed for at sætte dit præg på menuen
  • arbejdstid i dagtimerne – mandag til fredag

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 30 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. december 2024. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ida Lund Larsen på 24 62 16 54.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 30. oktober 2024