Køkkenmedarbejder til vikariat på fire måneder til vores køkkenteam i Isbjørnen, Børnehaven

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Brænder du for din faglighed? Og for at lave smagfuld mad til børn og voksne? Så er du måske den nye køkkenmedarbejder i vores køkkenteam.

Vi søger en køkkenmedarbejder på 32 timer om ugen til et barselsvikariat på ca. fire måneder gerne med erfaring fra daginstitutionskøkkener. Opstart den 1. november 2024. Mødetiden ligger mellem kl. 07.00 og 15.00.

Vi er en integreret daginstitution med 120 børnehavebørn, 100 vuggestuebørn og en masse voksne, som er sultne og forventer mad af høj kvalitet. Se vores mad på instagram: barn mad.

I Isbjørnen følger vi fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn i daginstitutioner. Vi har stort fokus på madmod, madglæde og råvarekendskab hos børnene igennem sæsonerne. Vi prioriterer mad, der stimulerer børnenes sanser, høj økologiprocent, bæredygtighed, mindre madspild og at maden er lavet fra bunden. Isbjørnen’s mad og måltidspolitik: Mad- og måltidspolitik | Isbjørnen (aula.dk)

Du kommer til at arbejde i vores produktionskøkken, sammen med tre andre kostfaglige i køkkenet. Alle med mange års erfaring. Du vil indgå i et rul mellem de forskellige arbejdsopgaver som madlavning, anretning, bagning, bestilling af varer, egenkontrol, opvask og rengøring. Og alle fire medarbejdere er vant til at tage lige del i arbejdsopgaverne og have ansvaret for alle opgaverne.

Da vores daginstitution er delt på to matrikler, går der hver dag kl. 10.45 en medarbejder fra køkkenet over i nabovuggestuen for at servere frokosten og tage opvasken.

Vi forventer, at du

  • er dygtig til at lave mad i store gryder, som smager fantastisk
  • har erfaring fra storkøkken og kan arbejde effektivt
  • foretrækker at arbejde i et team
  • har fokus på den kulinariske kvalitet af maden, samt smag og sensorik
  • forstår vigtigheden af samarbejdet med det pædagogiske personale
  • er villig til at påtage dig rutineopgaver i forbindelse med køkkenet, såsom rengøring, opvask m.m.
  • mestrer dansk i talesprog

Vi kan tilbyde

  • et team med høj faglighed og faglig sparring
  • et engageret og selvstændigt team med stor indflydelse på hverdagen i køkkenet
  • udviklingspotentiale med mulighed for at deltage i kurser
  • mulighed for at lave madaktiviteter med børnene

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Stillingen er på 32 timer om ugen i en tidsbegrænset periode på ca. fire måneder. Opstart den 1. november 2024.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte den pædagogiske leder Tina Bach Larsen på 2477 0232.

Isbjørnen ligger på Bymosevej 2 i Valby – tæt på Valby station.

Søg via linket senest søndag den 29. september 2024