Køkkenassistent til vores madskole på Damhusengens Skole i Vanløse

Søg jobbet

Drift og service
Undervisning
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

I Københavns Kommune sætter vi velsmag og bæredygtighed i højsædet, når vi laver mad til byens børn.

Vi har i dette skoleår startet en madskole op, er i fuld gang og har fin succes med tilslutning og menuer.

Vi søger nu en køkkenassistent, som sammen med de øvrige to i køkkenet skal fortsætte den gode udvikling i forhold til at lave mad for vores børn og unge og i forhold til samarbejdet og at lade elever indgå i køkkenproduktionen.

Vi er stadig nye, vi giver os lov til stadig at prøve os frem, og vi skal fortsætte med at puste liv i projektet – i køkkenet, omkring maden og hos eleverne, og du kommer til at indgå i et godt køkkenhold bestående af to øvrige kokke. Tilsammen skal i drive vores madskole med høj faglighed, mad lavet fra bunden, og hvor økologi og bæredygtighed er vigtige parametre for driften.

Hos os bliver du en del at et stærkt fællesskab, hvor det daglige måltid skal blive en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø på vores skole. Du kommer til at bidrage aktivt med din viden, kreativitet og faglighed. I jobbet vil du komme til at sætte retningen for vores madskole for 5.-9. klasse i samarbejde med ledelsen og repræsentanter fra elever og lærere.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og er en dygtig kok og kommunikator. Du har en høj køkkenfaglighed og finder gejst i den daglige drift og vil være optaget af at være en del af et hverdagsmadskøkken og team, hvor velsmagen er i højsædet.

Erfaring og indsigt i børnemad vil være en fordel, og vi har en forventning om, at du har lyst til at udvikle et køkken sammen med teamet, hvor I også involverer børnene i dagligdagen igennem gode og stærke relationskompetencer.

Vi forventer, at du

  • er uddannet kok eller lignende og har erfaring med storkøkkendrift
  • er passioneret omkring velsmagende måltider til skolebørn
  • vil være med til at drive et køkken med 90% økologi og et lavt klimaaftryk og mindst muligt madspild
  • kan indgå i gode samarbejdsrelationer, er tydelig, åben og nysgerrig
  • har lyst til at involvere børn i køkkenet og har gode pædagogiske evner
  • har gode it-kundskaber og har styr på egenkontrollen

Vi tilbyder
En stilling på 37 timer om ugen i et køkken, hvor du bliver et godt teammedlem sammen med de øvrige to kokke, du følger skoleårets gang og vil dermed have familievenlige arbejdstider. Opstart snarest muligt.

Som en del af Damhusengens Skole får du mulighed for faglig sparring, bl.a. gennem samarbejde og rådgivning fra Meyers Madhus.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter overenskomst og kvalifikationer.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere information om stillingen hos afdelingsleder Morten Petersen på 3035 7414.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 15. september 2024
Samtalerne afholdes løbende.