Københavns Hovedbibliotek søger børnelitteraturformidler til arrangementer

Søg jobbet

Drift og service
Øvrige
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vi søger en børnelitteraturformidler til et barselsvikariat, som kan indgå i vores arrangementsteam, der planlægger og afvikler litteraturarrangementer for børn og deres voksne på Københavns Hovedbibliotek.

Du kommer til at arbejde med allerede fastlagte arrangementsformater, hvor vi hver sæson planlægger og afvikler arrangementer til barslende, børnefamilier, større børn samt faglige arrangementer for børns voksne.

Hovedopgave

  • Du skal være med til at planlægge og afvikle arrangementer for børn og familier med udgangspunkt i litteratur og læsning 
  • Du skal være med til at planlægge og afvikle arrangementer for forældre med fokus på læsning og sprogstimulering 

Delopgave

  • Du skal indgå i weekendvagter på børneetagen LÆS hver 4.weekend, lørdag og søndag kl. 9-15 
  • Vagter på børneetagen LÆS på hverdage frem til kl. 17:15 kan forekomme

Derfor skal du

  • Have erfaring med alt fra planlægning, og kommunikation, til afvikling og opfølgning af arrangementer for børn og deres voksne 
  • Have et indgående kendskab til børnelitteratur 
  • Have et godt kendskab til, hvad der rører sig på kulturområdet for børn 
  • Have erfaring med at kommunikere effektivt på tværs af forskellige platforme  
  • Have erfaring med at arbejde med børn 0-12 år 
  • Have erfaring med værtsrollen både overfor børn og deres voksne 

Om dig

  • Du er udadvendt og kan interagere og smalltalke med børn i alle aldre og deres voksne 
  • Du har et fremragende planlægningsgen 
  • Du tager ansvar for alt det praktiske både før og efter arrangementet
  • Du er god til at arbejde selvstændigt, men også god til at samarbejde og kommunikere med mennesker fra forskellige faggrupper  
  • Du elsker børn og sætter en ære i at give dem den bedste kulturoplevelse, hvad enten det er til fagtesang på LÆS eller til et større arrangement med eksterne aktører 
  • Du er en imødekommende vært overfor publikum og optrædende 
  • Du er komfortabel med at skulle stå på en scene og præsentere et arrangement
  • Du kan klare et fysisk krævende arbejde, hvor du som vært er stående/gående på vagterne

Vi tilbyder 
Et spændende, varieret job med litteraturen i centrum, med gode kolleger, hvor du får mulighed for understøtte Københavns Bibliotekers vision om at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere. 

Stillingen er forankret i afdelingen Biblioteksværter og -aktiviteter, der huser Hovedbibliotekets værtsteams samt står for arrangementer og aktiviteter for børn og voksne samt lydproduktion. 

Du kan få mere viden om arbejdspladsen via hjemmesiden

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Vi ønsker ansættelse snarest muligt og senest den 1. juni 2025.
 
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen, hvor du må forvente at arbejde weekender, sen eftermiddag og aften i forbindelse med afvikling af arrangementer.  

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
 
Yderligere information 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeanette Pejtersen på 24 27 11 32 mandag-fredag kl. 15-16.
 
Søg via linket senest søndag den 6. april 2025
Vi afholder samtaler i uge 15. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen 
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.