Juridisk studentermedhjælper med interesse for fast ejendom til Ejendomsjura

Søg jobbet

Politik og administration
Sagsbehandling
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Er du jurastuderende med interesse indenfor fast ejendom? Og kan du se dig selv i et spændende juridisk miljø med mange forskellige typer af sager? Og kunne du tænke dig at arbejde med Danmarks største ejendomsportefølje? Så er denne stilling måske noget for dig.

Hvad tilbyder vi i jobbet?
Du vil blive en del af et kontor med cirka 25 jurister med et højt fagligt niveau. Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Vi lægger vægt på et godt sammenhold med gode sparringsmuligheder, og det er vigtigt for os, at det er både sjovt, spændende og udfordrende at gå på arbejde.

Du vil komme til at beskæftige dig med en bred vifte af juridiske arbejdsopgaver inden for fast ejendom, og vi lægger vægt på, at du bl.a. har lyst til at arbejde med følgende opgaver:

  • udarbejde udkast til juridiske aftaler, herunder købsaftaler, salgsaftaler og lejekontrakter
  • udarbejde udkast til juridiske notater/skrivelser
  • behandle anmodninger om aktindsigt, herunder juridisk vurdering heraf
  • tinglyse skøder, servitutter mv.
  • udarbejde politiske indstillinger
  • behandle ejerfuldmagtsansøgninger
  • deltage i planlægningen af kontorets arrangementer

Hvem er vi?
Vores kontor har karakter af en intern specialiseret juridisk enhed, og vores primære arbejdsområde er privatretlige og kommercielle problemstillinger vedrørende Københavns Kommunes ejendomsbesiddelse i bred forstand. Dette inkluderer bl.a. sager om køb og salg af fast ejendom, udvikling af grunde, og indgåelse af erhvervslejekontrakter, både når kommunen udlejer erhvervslejemål, og når kommunen lejer lokaler til kommunale formål.

Vi behandler også anmodninger om aktindsigt samt bestillinger og spørgsmål fra politikerne på Københavns Rådhus vedrørende kommunens rolle som ejendomsejer.

Vi understøtter hele kommunen og har stor berøringsflade med såvel kommunens øvrige forvaltninger som med andre samarbejdspartnere, herunder øvrige grundejere, rådgivere og andre interessenter

Hvem er du?
Vi forventer, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx ba.jur., cand.jur., HA.jur., cand.merc.jur. eller cand.soc. i jura) og som minimum har bestået første år af dit studie.

Derudover forestiller vi forestiller os, at du

  • har interesse for fast ejendom/ejendomsjura
  • har en imødekommende personlighed
  • er proaktiv og trives i en rolle med mange forskelligartede aktiviteter
  • besidder kommerciel og forretningsmæssig forståelse
  • er fagligt ambitiøs, tager ansvar for dine opgaver og har fokus på at overholde skarpe deadlines
  • har gode samarbejdsevner, også på tværs af fagmiljøer, herunder at du kan formidle dig klart og tydeligt både på skrift og i tale
  • er indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.

Arbejdstiden forventes at være ca. 15-20 timer om ugen – typisk fordelt på 2-3 hverdage.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i eksamensperioder.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • I ugerne 28-29: teamleder René Lind Akselsen på 2924 0855
  • I ugerne 30-32: teamleder Monica Holst Nielsen på 2363 7288

Søg via linket senest søndag den 11. august 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk