Huset for tidlige forebyggende indsatser søger dynamiske vejledere til at drive nye indsatser til unge med autisme med fokus på forebyggelse af mistrivsel

Søg jobbet

Pleje
Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Har du erfaring inden for områder som autisme, sanseintegration, friluftsliv, mentalt velvære, meditation eller udeliv? Brænder du for at skabe trivsel og forebygge mistrivsel gennem innovative og målrettede tilbud? Så er det lige dig, vi leder efter til at blive en del af vores team og drive vores nye gruppetilbud.

Huset for tidlige forebyggende indsatser opnormerer – vil du være med?

Vi søger tre engagerede og dygtige vejledere til 4-årige projektstillinger på 37 timer om ugen.

Om Huset for tidlige forebyggende indsatser
Huset for tidlige forebyggende indsatser arbejder med tidsafgrænsede og forebyggende indsatser efter serviceloven § 82a/b for unge og voksne med autisme. Indsatserne varer op til max seks måneder og har til formål at styrke trivsel, egenmestring og livskvalitet gennem en rehabiliterende tilgang.

Vi arbejder ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang, hvor vi arbejder tæt sammen med de unge om deres ønsker, håb og drømme. Vi arbejder med fokus på aktiv deltagelse og samskabelse med den enkelte unge for at skabe bæredygtige tilbud.

Om de nye indsatser
I 2025 implementerer et nyt tilbud, Ung med autisme og mentalt velvære. Indsatserne er designet til at styrke den tidlige forebyggende støtte til unge med autisme, så de opnår bedre trivsel og parathed til et mere selvstændigt voksenliv. De nye indsatser tager udgangspunkt i at kombinere metoder og aktiviteter, der styrker både mental sundhed og sociale færdigheder.

Vi vil sætte fokus på

  • mental sundhed ved at støtte de unge i at forstå og håndtere deres mentale trivsel
  • selvforståelse ved at arbejde med at øge de unges indsigt i deres egen autisme og styrker
  • at håndtere og forebygge stress ved at introducere strategier til at minimere belastninger i hverdagen
  • sunde vaner ved at have fokus på rutiner, der fremmer trivsel
  • naturbaserede metoder ved at udnytte naturens positive effekter på trivsel og sundhed som en del af indsatsen

Indsatserne tilrettelægges som gruppeforløb til unge med autisme med mulighed for individuel støtte. Målgruppen unge i alderen 18-25 år, der oplever mistrivsel og herunder udfordringer med eksempelvis stress, angst, søvn, mental sundhed mv.

Om stillingerne
Som vejleder bliver du en vigtig del af teamet i Huset for tidlige forebyggende indsatser.

Vi søger vejledere, der

  • skal varetage gruppeindsatser og støtte de unge i gruppeforløbene og tilpasse indsatsen til deres individuelle behov
  • løbende er med til at beskrive, udviklede nye indsatser, drive forløbene og lave løbende evaluering samt løbende justering i samarbejde med koordinator og ledelsen i Huset for tidlige forebyggende indsatser
  • kan blive bedt om at varetage nogle af de øvrige opgaver, som ligger indenfor rammen af § 82 tilbuddene i Huset for tidlige forebyggende indsatser

Du skal forvente ca. to dage om ugen, hvor arbejdstiden ligger om eftermiddagen/tidlig aften til kl. 17, 18 eller klokken 19.

Vi leder efter dig, der

  • har en pædagogisk uddannelse på bachelorniveau eller en ergoterapeutisk uddannelse
  • har erfaring eller interesse for arbejde med unge med autisme og mental trivsel
  • har erfaring eller interesse i friluftsliv og naturbaseret metode
  • har indsigt i livsstilsfaktorer som søvn, fysisk aktivitet og sund ernæring, og hvordan de påvirker mental sundhed
  • er kreativ og kan inspirere unge til at prøve nye tiltag, der styrker deres velvære
  • er udviklingsorienteret og har lyst til at arbejde i en organisation, som er i løbende forandring i forhold til ydelser, indsatser og støttetilbud til målgrupperne

Vi tilbyder

  • et job med spændende og skiftende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med dygtige kollegaer
  • et arbejde med fokus på at sikre udvikling sammen med borgerne ved at arbejde med dét, der virker
  • samarbejde med superdygtige og engagerede kollegaer
  • et arbejdsmiljø med en uformel tone og en varieret og spændende arbejdsdag samt fleksible arbejdstider
  • faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. marts 2025. Arbejdstiden er 37 timer om ugen og løber indtil ultimo 2028.

Der indhentes reference fra tidligere ansættelse.  

Yderligere oplysninger  
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Mikkel Nielsen på 40 42 83 59 eller faglig koordinator Rikke Eriksen på 29 74 23 81.  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.  

Søg via linket senest torsdag den 23. januar 2025
Samtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 28. januar 2025.