Himmelbuen søger uddannet pædagog

Søg jobbet

Fuldtid
Fastansættelse

Er du uddannet pædagog, som brænder for vuggestuelivet, og vil du være medskaber af en aktiv, sjov og lærerig hverdag hver dag i Himmelbuen?

Himmelbuen i København NV, er en integreret 0-6 års daginstitution med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.  Vi er en del af Klynge NB D. Vores hyggelige hus ligger på Møntmestervej med en skøn legeplads omkring.

Børnenes læring og udvikling er vores fokus
Vi arbejder med fokus på det gode børneliv, stærkt pædagogisk fokus og stærke arbejdsfællesskaber.

Du skal være nærværende, arbejde i børnehøjde, skal kunne sætte ramme og retning for en pædagogisk hverdag og gerne have erfaring med at skabe spændende lege og læringsmiljøer for henholdsvis vuggestuebørn eller børnehavebørn.

I hverdagen arbejder vi struktureret og målrettet med både planlagte aktiviteter og masser af plads til leg.

Vi lægger vægt på den tætte og nærværende barn-voksenrelation, stærke børnefællesskaber, spændende legemiljøer, genkendelige pædagogiske rutiner og et tæt forældresamarbejde.

Vi er et hus, hvor vi vægter at bruge vores faglige kompetencer, og vi har respekt for hinandens arbejde. Vi er meget engagerede og samarbejder, så vi kan skabe de bedste betingelser for både børn, forældre og personale. 

Vi arbejder med fælles pædagogiske temaer, som sætter retning for indhold af aktiviteter.

Vi har en organisering, som understøtter det pædagogiske arbejde, og vi samarbejder tæt med eksterne samarbejdspartnere.

Lyder ovenstående spændende og kan du genkende dig selv i nedenstående, så søg stillingen

  • Er du uddannet pædagog med et personligt og fagligt engagement, der brænder igennem i samværet med børnene?
  • Møder du barnet på dets intention og ser og forstår du, at alle børn har noget værdifuldt at byde ind med?
  • Har du en stor viden om børns læring og udvikling og kan du fange børnenes interesse og give mulighed for fordybelse gennem lege og aktiviteter, hvor du selv går foran?
  • Ser du forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere?
  • Kan du se meningen med at arbejde systematisk og metodisk og er refleksion og evaluering, en naturlig del af dit arbejde?
  • Og er du handlekraftig og kan samarbejde både i dit stueteam og på tværs af huset
  • og har gode kommunikative kompetencer herunder dansk både i skrift og tale?

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne eller gerne vil se vores fine hus, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Christine Kotschwara på 3057 2686. Du kan læse mere på Himmelbuen (aula.dk)

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med ansættelse 1. august 2024 eller snarest derefter.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. 

I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig og du er mere end velkommen til at besøge os inden du sender din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 2. juli 2024
Vi holder samtaler i uge 27.