Grøndalsvængets Skole søger en matematik- og naturfagslærer til udskolingen
Kan du regne den ud og har styr på kemien, så er det dig vi mangler til en fuldtidsansættelse på vores skønne skole.
Grøndalsvængets Skole søger en matematik- og naturfagslærer til udskolingen. Vi er en folkeskole i Københavns Nordvestkvarter, fyldt med skønne elever fra mange forskellige kulturelle baggrunde. Vi har et stærkt fællesskab på skolen både blandt børn og voksne.
Du er læreruddannet og skal primært undervise i matematik og naturfag i udskolingen samt have en 4. klasse i matematik, som du skal føre op.
Du elsker naturfag og brænder for at lære vores elever om naturfag og verden omkring os. Du har lyst til at være med til at skabe en tydelig naturfagsretning på skolen. Du vil ligeledes have mulighed for at tage en vejlederuddannelse. Du vil indgå i et team på en årgang, hvor der hver uge er skemalagte teammøder.
Vi lægger vægt på, at du har et inkluderende børnesyn og arbejder med motivation for læring. Dine undervisningsmetoder vil blandt andet bestå i varierede undervisningsformer og forskellige tilkoblingsmuligheder for eleverne.
Vi tilbyder
- Et godt og stærkt fagligt og socialt lærerkollegie
- En masse skønne og nysgerrige elever
- Mulighed for at tage en matematik eller naturfagsvejlederuddannelse
- En nybygget skole med flotte og gode undervisningslokaler
- Fem timers flekstid om ugen, hvor du kan forberede dig hjemme
- En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
Vores forventninger til dig
- Du er læreruddannet i matematik og minimum et af naturfagene
- Du sætter pris på at tage teten og sætte dit præg på undervisning
- Du har et børnesyn, hvor du ser alle børn som værdifulde for fællesskabet
- Du er motiveret og engageret i teamsamarbejde
- Du indtænker varierede undervisningsformer og forskellige tilkoblingsmuligheder i din undervisning af vores elever
- Du arbejder systematik og struktureret med elevernes læring og personlige udvikling
Ansættelsesforhold
Stillingen er opslået som en fastansættelse på fuld tid med start den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Skolen ligger på Rørsangervej 29, 2400 København NV.
Stillingen er omfattet af Overenskomsten for lærere i folkeskolen samt Aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside eller ved at kontakte skoleleder Kristoffer Gregersen på 33 66 93 50. Skolen har kontortid mandag-fredag kl. 7:50-14:30.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 16. december 2024
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.