Gør en positiv forskel som pædagogisk kontaktperson i Botilbud Rønnebo i København

Søg jobbet

Pleje
Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Har du en passion for at gøre en forskel i menneskers liv?
Vil du være en vigtig medspiller i udviklingen af en inkluderende og støttende atmosfære?

Så er dette din chance for at bidrage til vores dedikerede team af 35 kollegaer, som hver dag arbejder for en positiv nutid og fremtid for mennesker med psykiatriske udfordringer.

En kollega skal være faglig afdelingsleder hos os, og en anden ønsker at overgå til aftenvagter, så vi er på udkig efter to nye kolleger.

Vi er stolte af at repræsentere et botilbud for 64 voksne med sindslidelser og forskellige livsudfordringer.

Som kontaktperson spiller du en central rolle i at støtte vores beboere i at opnå værdige og meningsfulde liv. Alle beboerne er udfordret af psykisk sygdom, hvoraf nogle beboere har somatiske sygdomme eller fysiske funktionsnedsættelser, og andre står over for udfordringer med misbrug, som vi håndterer i tæt samarbejde med eksterne specialister.

Vores mål er ambitiøse

  • at støtte borgere med psykisk sygdom i at tage ansvaret for eget liv tilbage, lære at håndtere deres psykiatriske udfordringer, så de på sigt kan flytte i mere selvstændig bolig
  • at støtte borgere, som ud over deres psykiatriske sygdom også har somatiske sygdomme/fysiske funktionsnedsættelser eller en høj alder, i at tage så stort ansvar for eget liv som muligt og motiveres til at leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet på botilbuddet

Dine primære opgaver inkluderer

  • skabe et trygt og støttende miljø for beboerne
  • støtte borgere med psykiatrisk sygdom i at tage ansvaret for deres eget liv
  • hjælpe beboere med somatiske sygdomme/fysiske funktionsnedsættelser i at leve så selvstændigt som muligt
  • hjælpe borgerne med at opretholde eller genvinde et værdigt liv
  • udføre praktisk hjælp til personlig hygiejne, rengøring i bolig, medicinhåndtering m.m.
  • anvende dokumenterede metoder som Low Arousal, motiverende samtale og NADA-terapi efter introduktion/oplæring

Vi tilbyder

  • en dynamisk arbejdsdag med varierede opgaver og ansvar
  • et team af dygtige kollegaer med forskellige faglige baggrunde
  • faglig udvikling og kompetencevurdering ved opstart
  • ekstern supervision for refleksion og personlig/teamvækst

Vigtige kvalifikationer
For at trives i og lykkes med denne rolle, har du:

  • en pædagogisk uddannelse gerne med relevant erfaring
  • evnen til at håndtere komplekse situationer i et døgndækket botilbud
  • en positiv og anerkendende tilgang til beboere og kolleger
  • engagement i at støtte individuel udvikling og/eller at bevare borgerens livskvalitet både psykisk og somatisk

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat senest den 1. oktober 2024. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi hører også gerne fra dig, hvis du ønsker kortere arbejdstid – skriv i din ansøgning, hvad du foretrækker. Arbejdstiden er placeret i dag-, aften- og weekendvagter. Weekendvagterne kan ligge hver 2. eller hver 3. uge – skriv også gerne, hvad der passer bedst for dig. Vi har fire faste nattevagter i huset, men de skal også på ferie og kan blive syge. Sker det, kan vi få brug for at indkalde dag-/aftenholdet til nattevagt, men det sker ikke ofte. Løn er i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingerne, skal du ikke tøve med at ringe til afdelingsleder Karina Dørr Pedersen på 2018 7749 eller tilbudsleder Gitte Hesselvig på 4236 0508. Du kan også læse om Rønnebo på Københavns Kommunes hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg  via linket senest torsdag den 22. august 2024
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 27. august.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.