Generalist til enheden Arrangementer og Gadesalg i Teknik- og Miljøforvaltningen (tidsbegrænset stilling)
Søg jobbet
Er du nysgerrig på København og på at arbejde i en politisk styret organisation?
Om os
I enheden Arrangementer og Gadesalg i Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder vi med byens mange aktører, arrangører og gadesælgere. Vi er myndighed på området og udsteder tilladelser. Vi arbejder med en bred palette af ansøgere - alt fra pølsevogne, kaffeknallerter, vejfester og loppemarkeder til store årlige begivenheder som bl.a. Copenhagen Marathon, Royal Run, julemarkeder og Copenhagen Jazzfestival. Hertil kommer en portefølje af udlejning i byens parker og ved kommunens bolværker. Du bliver en del af et team på 3-4 medarbejdere med samme typer af opgaver, og du vil arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i enheden.
Arbejdsopgaver
- politisk betjening og politiske indstillinger, herunder udarbejdelse af beslutningsgrundlag til brug for forelæggelse af sager til direktion og Teknik- og Miljøudvalget
- diverse generalistopgaver bl.a. besvarelse af borgerhenvendelser
- understøtte forskellige opgaver og projekter i enheden
- andre tværgående opgaver
Kvalifikationer
Jobbet indebærer kontakt med mange forskellige mennesker, og du skal derfor have lyst og evner til at kommunikere bredt og i et tilgængeligt sprog både mundtligt og skriftligt. Det er en fordel, hvis du har en baggrund indenfor offentlig forvaltning og administration, samfundsvidenskab eller miljøfaglige områder, og at du desuden kan kommunikere godt på engelsk.
Vi forventer at du
- kan kommunikere klart og præcist på skrift
- kan løse opgaver både alene og i samarbejde med andre
- har flair for it
- har ordenssans og er struktureret
- er udadvendt, dialogskabende og serviceminded
- er nysgerrig på byen og på at arbejde i en politisk styret organisation
Vi tilbyder
- høj faglighed og en dagligdag på et fælleskontor centralt på Islands Brygge
- et godt indblik i offentlig administration i Danmarks største kommune
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med forhandlingsberettigede faglige organisationer. Du får fleksible arbejdstider (flekstidsordning), en centralt beliggende arbejdsplads og en attraktiv pensionsordning.
Vi ønsker stillingen besat per den 1. januar 2025 eller snarest derefter. Arbejdstiden er 30 timer ugentligt inklusiv frokostpause. Stillingen er tidsbegrænset og udløber den 31. december 2027. Arbejdspladsen er Arrangementer og Gadesalg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, Njalsgade 13, København S.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Mikkel Halbye Mindegaard på 51 46 54 80.
Læs mere om Københavns Kommune og Teknik-og Miljøforvaltningen på vores hjemmeside
Søg via linket senest onsdag den 11. december 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i begyndelsen af uge 51.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.