Gårdmand til Gårdmandskorpset i Københavns Kommune
Har du interesse og kompetencer indenfor ejendomsdrift herunder arealpleje og drift af tekniske anlæg? Så læs mere her.
Vores institutionsteam på Amager søger en samarbejdsvillig, imødekommende og fleksibel gårdmand med masser af gåpåmod.
Gårdmandskorpset består af ca. 200 gårdmænd fordelt på seks teams. Derudover har vi et håndværkerteam, der består af malere og tømrere samt et administrativt team.
Vi servicerer botilbud, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler – i alt ca. 400 adresser.
Hvert team har en teamleder, der året rundt i samarbejde med gårdmændene sikrer en optimal og effektiv opgaveløsning til glæde for byens børn.
Om jobbet
Dine opgaver vil primært bestå af helårlig renholdelse og vedligehold af grønne områder og øvrige udearealer. Herunder fejning, græsslåning, hækklipning samt snerydning og glatførebekæmpelse.
Derudover vil du føre tilsyn med bygninger, drift af tekniske anlæg og udføre mindre håndværksmæssige reparationer.
Om dig
Det er vigtigt for os, at du er løsningsorienteret og en teamplayer.
Vi forestiller os, at du
- er fleksibel, serviceminded og proaktiv
- er tålmodig og trives blandt børn
- er udadvendt og har nemt ved at samarbejde
- er god til at planlægge og koordinere store og små opgaver
- er god til og har interesse i kundepleje
- kan bevare overblik og ro i en travl hverdag med mange bolde i luften
- kan trives i et hektisk miljø
- har kendskab til og interesse for drift af tekniske anlæg herunder fx ABA-anlæg, CTS-styringer og lignende
- har grundlæggende IT-færdigheder ifm. brug af smartphone og computer
Det er en fordel, hvis du har erfaringer med tekniske anlæg, har en håndværksmæssig baggrund og/eller har erfaring fra en lignende stilling.
Vi tilbyder
Vi har en høj faglighed og en spændende og relevant kerneopgave. Vi har en høj grad af tillid og uddelegering til den enkelte medarbejder, som selv sætter sit præg på jobbet og selvstændigt kan udforme løsninger.
Du får mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og samtidig uformelt arbejdsmiljø med mange kolleger og en nærværende ledelse.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Du ansættes i Københavns Kommune med tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdstiden ligger mandag-torsdag kl. 06.00-14.00 og fredag kl. 06.00-13.30.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Du vil få udleveret arbejdstøj og sikkerhedssko.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Mathias Ramskov på 30 45 39 21.
Søg via linket senest onsdag den 7. maj 2025