Fysioterapeut til Demenscenter Pilehuset

Søg jobbet

Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være en del af et demenscenter, der prioriterer kompetenceudvikling af personalet højt bl.a. gennem supervision, faglig vejledning, tvær- og monofaglige møder og gennem kvalitetssikring af vores personcentrerede metode via DCM-observationer.   

Vi har målrettet vores tilbud i fire forskellige kerneområder  

  • Et demensafsnit til borgere med Alzheimer og vaskulær demens  
  • Et specialtilbud for borgere med frontotemporal demens eller med Huntington sygdom  
  • Et specialtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade og et dagtilbud  
  • En udviklingsenhed bestående af en vurderingsenhed og en sanseafdeling  

Der er 122 borgere tilknyttet Pilehuset og ca. 200 medarbejdere. De mange gode resultater skabes til dagligt af et dygtigt og engageret tværfagligt personale, bestående af sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, der i samarbejde med de berørte borgere og de pårørende yder en kæmpe indsats.   

Som medarbejder i huset skal du hjælpe med til at sikre, at  

  • den enkelte borger oplever livskvalitet  
  • borgeren får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov (i overensstemmelse med Tom Kitwoods teori omkring personcentreret omsorg)  
  • rammerne og omgivelser støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes  

Som en del af det tværfaglige team indgår du i arbejdet omkring borgerne i alt fra aktiviteter til personlig pleje, men vi forventer, at du med din særlige profil og faglighed bidrager med dit perspektiv på borgerne – og formår at inspirere dine kolleger.     

Som fysioterapeut er specifikke arbejdsopgaver desuden: helhedsvurderinger af borgeren gennem ADL-taksonomier og udarbejdelse af handleplaner for vedligeholdende træning, sanseintegration og genoptræning i samarbejde med fysioterapeut.  

Vi forventer, at du  

  • er uddannet fysioterapeut  
  • har erfaring, viden og/eller interesse indenfor demensområdet  
  • har en robust og stabil personlighed  
  • er god til at aflæse, leve dig ind i og imødekomme andre menneskers behov og følelser
  • har gode sproglige og kommunikative evner, som kommer til gavn i dokumentationen og i samarbejdet med de øvrige fagligheder
  • kan få det bedste frem i dig selv og andre  
  • er fagligt nysgerrig og villig til hele tiden at lære nyt og udvikle dig  
  • er fleksibel og tilpasser dig husets behov

Det er en fordel, hvis du

  • har kendskab til KK's processer og arbejdsgange
  • har gode IT-kundskaber

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt. 

Du aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn. 

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. 

Mere information 
Har du spørgsmål eller brug for mere information, er du velkommen til at kontakte souschef Adis Crneta på 3827 4090.  

Arbejdspladsen vil være i Bystævneparken, Brønshøj. 

Søg via linket senest tirsdag den 10. september 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.