Fysioterapeut med interesse for neurorehabilitering til afdeling Chopin på Lions Neurocenter

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

"Det mest attraktive ved at arbejde på afdelingen er medindflydelsen på borgenes rehabiliteringsforløb. Teamet definerer det næste mål sammen med borgeren, og man bruger sin faglighed til at hjælpe borgeren dertil for til sidst at give borgeren de bedste muligheder for et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt”, fortæller fysioterapeut Mette Stjerne.

Hvem er vi?
Den selvejende institution Lions Neurocenter er et højt specialiseret tilbud for voksne med komplekse følger efter erhvervet hjerneskade i alderen 18-65 år.
Vi tilbyder både midlertidige neurorehabiliteringsforløb og længerevarende hverdagsrehabiliteringsforløb efter servicelovens §107 og §108.
Stillingen er tilknyttet de midlertidige neurorehabiliteringspladser, hvor vi modtager borgere fra København og øvrige omegnskommuner til kortere eller længere rehabiliteringsforløb (op til 3 år).

Dine opgaver
Du vil indgå i interdisciplinære teams bestående af ergoterapeut, fysioterapeut, neuropsykolog, social- og sundhedsassistent, pædagog, sygeplejerske og socialfaglig konsulent omkring afdelingens 15 borgere.  

Som fysioterapeut vil du have en central rolle i forhold til at afdække den enkelte borgers ressourcer og muligheder, definere rehabiliteringstilgang samt løbende tilpasse indsatsen i takt med borgerens udvikling. Du vil således varetage både fysioterapeutiske og interdisciplinære opgaver.

Vi tilbyder

  • et grundigt introduktionsprogram
  • tæt samarbejde med det øvrige team, fx ved ugentlige interdisciplinære møder omkring borgerne
  • en terapeutgruppe bestående af to fysioterapeuter og 3-4 ergoterapeuter på afdelingen samt fagligt fællesskab med de øvrige tre fysioterapeuter i neurorehabiliteringen
  • monofaglige møder med mulighed for sparring fra fysioterapeut-kollegaer vedr. specifikke borgere eller vidensdeling fra kurser
  • supervision ved neuropsykolog eller neurofaglig konsulent
  • respekt for hinanden og hinandens faglighed
  • interne og eksterne faglige kurser
  • en afdeling, hvor der arbejdes målrettet på at skabe og styrke struktur og trivsel

Vi ser gerne, at du

  • er uddannet fysioterapeut med interesse og gerne praksiserfaring inden for neurorehabilitering
  • er fagligt stærk, opsøgende og sigter efter at praktisere den nyeste viden inden for dit arbejdsområde
  • har lyst til og evner at indgå i et intradisciplinært, fleksibelt teamsamarbejde, hvor borgerens mål og behov er i fokus for indsatserne på tværs af alle faggrupper
  • har erfaring med udredning og indsatser i forhold til genoptræning og rehabilitering af borgere med komplekse følger efter erhvervet hjerneskade, fx el-terapi, lejring, bassintræningscreening for risikofaktorer for fx fald og smerter, hjælpemidler, ergonomi og forflytninger og samtalestøtte til voksne med afasi (SCA)
  • er anerkendende i din tilgang til borgere, pårørende og kollegaer
  • ser pårørende som samarbejdspartnere til at nå borgerens mål
  • udviser handlekraft, engagement og har fokus på at yde den bedst mulige opgaveløsning
  • tager ansvar, er struktureret og vil bidrage til at optimere arbejdsgange i afdelingen
  • er god til at følge op på teamets fælles aftaler, fx ved at implementere nye aftalte tiltag

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Der er tale om en fast stilling på 35-37 timer per uge til besættelse fra den 1. september 2024 eller efter aftale. Arbejdstiderne ligger aktuelt i tidsrummet kl. 07.00-15.00 på hverdage med en sen vagt til kl. 17.00-18.00 ugentligt. I fremtiden skal der forventes en lørdagsvagt hver 6. uge.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Emma Ghaziani på 2135 8879 eller centerleder Helle Kyhnau Steffensen på 4010 5782.

Læs mere om os på Lions Neurocenter

Søg via linket senest søndag den 18. august 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.