Funktionsleder til kosher-køkken på Deborah Centret

Søg jobbet

Drift og service
Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en dedikeret funktionsleder til vores køkken på Deborah Centret, hvor respekt for jødiske traditioner og høj kvalitet i madlavningen er centralt.

Om jobbet
Som funktionsleder i køkkenet vil du stå for daglig ledelse og koordinering af køkkenholdet, sikre overholdelse af kosher-regler og bidrage til en tryg og velsmagende madoplevelse for vores beboere. Vores køkken er præget af en positiv og imødekommende atmosfære med tæt kontakt til både beboere og personale – her prioriterer vi en arbejdsplads, hvor trivsel og godt samarbejde er i fokus. Erfaring i en lignende stilling er ikke et krav – det vigtigste er, at du er struktureret, har et godt overblik og lyst til at lære at arbejde i et jødisk kosher-køkken.

Om Deborah Centret
Deborah Centret er et jødisk plejecenter på Østerbro med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vores 44 beboere lever inden for rammerne af jødisk kultur, herunder kosherregler og jødiske højtider. Centret har en moderne indretning, og fælles trivsel er en vigtig værdi for både beboere og medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver indebærer

  • deltagelse i madlavningen og at sikre, at måltiderne lever op til både ernæringsmæssige og kulturelle standarder
  • planlægning, koordinering og ledelse af daglig køkkendrift i køkkenet
  • ansvar for overholdelse af kosherregler, herunder indkøb af kosher-varer og udvikling af menuer, der tilgodeser individuelle kostbehov
  • oplæring og introduktion af nye medarbejdere i kosher-køkkenet og de jødiske leveregler
  • sikring af en høj standard inden for fødevarehygiejne og egenkontrol

Vi tilbyder

  • en god introduktion til kosher-køkkenet og de jødiske leveregler og traditioner
  • mulighed for at arbejde i et spændende og varieret job, hvor du kan bruge og udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, etik og medindflydelse
  • at du bliver en del af et stærkt team, hvor der er god energi og engagement

Vi forventer, at du

  • har en relevant køkkenfaglig uddannelse og erfaring som køkkenchef, funktionsleder eller lignende stilling
  • er passioneret, energisk og har god sans for detaljer og overblik
  • er fleksibel, mødestabil og kan lide at samarbejde med et mangfoldigt team
  • har et organiseret og struktureret arbejdsflow
  • har kendskab til kosher er ikke et krav, da du vil få grundig oplæring

Ansættelsesvilkår
Køkkenets åbningstid er fra kl. 07.00 til 20.00, og stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider og vagt hver 3. weekend. Vi tilbyder faste vagter, og du vil altid kende din vagtplan i henhold til gældende regler. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Yderligere information
Er du interesseret og kan se dig selv i denne rolle?

Deborah Centret ligger centralt på Østerbro, tæt på offentlig transport. Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Joy Joeline Asp Christensen på 51 70 63 92.

Søg via linket senest mandag den 18. november 2024
Samtaler afholdes den 21. eller 22. november 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.