Frivillighedskoordinator/studentermedhjælper med flair for at motivere og samle frivillige til gavn for beboerne i Ørestad Plejecenter

Søg jobbet

Politik og administration
Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Ørestad Plejecenter arbejder for at danne ramme, så beboerne kan leve et frit, trygt, bæredygtigt og meningsfuldt liv og er profilplejecenter for kunst og kultur, som skaber livsglæde og fællesskab.

Samarbejdet med frivillige og lokalsamfund er en vigtig faktor for dette. Derfor har vi brug for en proaktiv og engageret person, som vil være med til at samle og udvikle vores frivillighedsindsatser under en paraply og få skabt bærende samarbejde med en række aktører, såsom lokale skoler, virksomheder, børnehaver, idrætsforeninger, jobcenter, praktikanter mv.

Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger i plejen, som brænder for at skabe den bedste hverdag for vores beboere.

Vi ønsker at afprøve nye og spændende metoder i arbejdet med at få flere frivillige i huset og for at udbrede samarbejdet med frivillige yderligere internt i huset. Derfor vil der være løbende opfølgning og evaluering af de nye tiltag. Vi ønsker at se på, om det gør en forskel for beboere, medarbejde, pårørende og andre, der kommer i huset.

Du vil således skulle etablere kontakt til personer og organisationer, vi finder sammen og skabe rammer, der understøtter deres engagement og endnu flere gode dage for vores beboere. Vi har i forvejen en venneforening (ØRS venner) og en god gruppe af frivillige, der kommer i vores hus. Tanken er, at du bliver et af vores fælles koordinerende ansigter udadtil og et kendt aktivt ansigt indadtil.

Vi forestiller os, at du er studerende på min. bachelorniveau og har interesse for at samarbejde med frivillige og andre lokale organisationer. Du er udadvendt og kan tale med alle. Du vil bruge minimum 12 timer om ugen på dette arbejde i tæt samarbejde med vores aktivitets- og frivillighedskoordinator. Evt. med varierende ugefleksibilitet indbygget i perioden fra snarest muligt til den 31. maj 2025. Det vil være muligt at arbejde flere timer i nogle perioder og færre i andre.

Vi indsamler løbende erfaringer, som i sidste ende skal blive til en opsamling med erfaringer, vi kan dele med kommunens andre plejehjem.

Lyder dette som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 12 timer om ugen i en periode på ni måneder fra snarest muligt i 2024 til 31. maj 2025.

Adressen er Ørestad Plejecenter, Asger Jorns Allé, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Du er fra den 29. juli 2024 velkommen til at kontakte aktivitets- og frivillighedskoordinator Helle Tvarnø, hvis du vil høre mere på 2452 9834.

Søg via linket senest mandag den 19. august 2024
Vi inviterer løbende til samtale.