Forstærket eller specialiseret plejefamilie til døgnpleje til dreng på 5 år

Søg jobbet

Plejefamilier
Fuldtid
Fastansættelse

Er I en forstærket eller specialiseret plejefamilie med gode samarbejdsevner, og kan I skabe trygge og strukturerede rammer for en dreng på 5 år med behandlingsbehov? 
Så kan det være jer, vi søger i Familieplejen København.

De, der kender drengen, beskriver ham som en dreng med behov for trygge relationer. Han er motiveret for at indgå i relationer og planlagte aktiviteter med voksne, der vil ham og som kan etablere tydelige grænser og regulere ham. Han er rigtig glad for udendørsaktiviteter fx legepladsbesøg, og han er glad for at bruge sin krop i fysiske aktiviteter.

Drengen går i specialbørnehave. Han kan lide at spille fodbold, lege med tog, biler, klodser og puslespil.

Han profiterer af 1:1-støtte og trives med genkendelighed, tydelig struktur, tryghed og støtte fra omsorgsfulde voksne til at finde ro. Han har brug for støtte til udvikling af sprog- og kommunikationsfærdigheder, samt guidning i forhold til socialt samspil med andre børn. Han kan udvise udadreagerende adfærd, hvis han mødes med for store krav.

Jeres hjem kan være det rigtige for drengen, hvis I kan imødekomme ovenstående og skabe en tryg, forudsigelig og omsorgsfuld hverdag.  

Om jer  

  • I er godkendt som forstærket eller specialiseret plejefamilie.
  • I bor på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn eller Bornholm.
  • I må gerne have jævnaldrende eller ældre børn.
  • I må gerne have dyr.
  • I har gode samarbejdsevner og er indstillet på et samarbejde med drengens forældre.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt. I får også mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Mette Kjøller på 30 50 07 32 eller via mail cv4a@kk.dk.

Send din ansøgning mærket 'MK/2024-31' sammen med den seneste tilsynsrapport til
familieplejen@kk.dk 
Eller til
Familieplejen København 
Svendborggade 5, 3. sal  
2100 København Ø

Du kan også søge via linket.

Ansøgningsfrist senest tirsdag den 15. oktober 2024

Om Familieplejen København  
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på familieplejen.kk.dk.