Forretningsanalytiker til Koncern IT’s kontor for Identity & Access Management (IAM)

Søg jobbet

IT og digitalisering
Fuldtid
Fastansættelse

Kan du analysere forretningens behov og arbejde i spændingsfeltet mellem bruger, forretning og IT? Har du mod på at drive projekter og sikre sammenhæng mellem forretningsbehov og implementerede løsninger? Så kan du være den, vi søger.

Vi søger dig, der som forretningsanalytiker kan understøtte Københavns Kommunes IAM-kontor i at kortlægge og optimere processer inden for identitets- og adgangsstyring. Det bliver din opgave at kortlægge og identificere forretnings- og brugerbehov og hjælpe med at omsætte disse behov til videreudvikling af vores IT-løsninger. Alt sammen med henblik på at gøre vores arbejdsgange mere effektive og sikre, samtidig med at vi skaber en endnu bedre brugeroplevelse for vores mange kollegaer.

Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en tværgående rolle, der har bruger- og procesoptimering i fokus og med flere projekter på samme tid. Vi forventer, at du kan identificere indsatsområder og tage ansvar for at definere og drive opgaver. Du vil i tæt samarbejde med kontorets fire teamkoordinatorer/Product Owners prioritere tværgående opgaver, som spænder fra de tekniske til de mere forretningsorienterede.

Vi anvender agile arbejdsmetoder og bruger Azure DevOps i det daglige. Det vil derfor være en fordel, hvis du har forståelse for almene agile metoder og værktøjer. Da du vil have en stor berøringsflade med forvaltningerne, lægger vi vægt på, at du har stærke kommunikative evner, herunder at du kan forstå og kommunikere forvaltningernes behov, og at du kan indgå i faglig sparring med dine kollegaer om dette.

Kan du se dig selv i flere af nedenstående opgaver?

  • Varetage det forretningsorienterede fokus i mødet med kontorets teams og medarbejdere – og sikre sammenhæng mellem det forretningsmæssige behov og de implementerede løsninger
  • Være i tæt dialog med brugerne samt indsamle, analysere og skabe indsigt i bruger- og forretningsbehov og omsætte dette til løsningsdesign
  • Identificere, tilrettelægge og drive forretnings- og procesorienterede projekter på tværs af flere teams med forskellige arbejdsområder
  • Understøtte organisatorisk implementering af tiltag, der forbedrer anvendeligheden af vores produkter

Vil du arbejde sammen med os?
Kontoret for Identity and Access Management (IAM-kontoret) i Koncern IT består af 26 medarbejdere, som arbejder med forskellige grene af identitets-, rettigheds- og adgangsstyring og organisatorisk data. Vi sikrer en effektiv og sikker bruger- og adgangsstyring for de mere end 38.000 IT-brugere i Københavns Kommune. Kontoret består af mange forskellige profiler, der fordeler sig på alle aldersgrupper. Vi er kendetegnet ved, at vi arbejder fokuseret, uden at det bliver kedeligt. Vi har højt til loftet, og der er rig mulighed for udfordringer og læring.

Du vil være en oplagt kollega hos os, hvis du motiveres af at være en del af et kontor, der

  • Tager vare på flere af kommunens centrale produkter og er en vigtig del af kommunens infrastruktur
  • Arbejder agilt og på tværs af teams
  • Har store snitflader med resten af forretningen
  • Har et højt fagligt niveau kombineret med en uformel og humoristisk omgangstone, der gør hverdagen både sjov og fagligt udfordrende.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder et job med gode muligheder for at sætte dine kompetencer i spil. Vi har fokus på din løbende kompetenceudvikling inden for både det agile, det tekniske og det forretningsmæssige vedrørende implementering og drift af nye it-løsninger i meget store organisationer.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og flextid. Jobstart er hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler. Du skal supplere din ansøgning med dit CV og relevante bilag.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret kontorchef Lene Løvenkrands på 20 46 47 42, Product Manager Frederik Palmer Folkmann på 23 32 36 60 eller Product Owner Anne Frisenholt Bach på 20 14 39 03.

Søg via linket senest søndag den 25. maj 2025

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.