Fleksnattevagt til Center for Midlertidige og Selvstændig Boliger
Har du et ønske om at blive fast nattevagt og skabe tryghed og gøre en forskel for voksne borgere med autisme og udviklingshæmning, så kig her!
Bliv en del vores team af fleksnattevagter
Vi søger en stabil, fleksibel og engageret nattevagt, som sammen med de øvrige nattevagter kan være med til at sikre ro og tryghed om natten for beboerne. Stillingen er en fastansættelse med en ansættelsesbrøk på 34/34 timer gennemsnitligt om ugen.
Du skal sammen med personalet, der arbejder dag- og aften skabe en meningsfuld og sammenhængende pædagogisk indsats på tværs af det, der sker i dag- og aftentimerne og indsatsen om natten. Dette så den enkelte borgers trivsel varetages og udvikles.
Dette bliver gjort gennem faste tryghedsbesøg, ved at opbygge en god relation og fastholde struktur, der underbygger beboernes døgnrytmer. Beboerne har alle et højt fysisk funktionsniveau og bor selvstændigt på et værelse eller i lejlighed. Beboerne kan have vanskeligheder psykisk pga. forskellig komorbiditet samt belastningsreaktioner.
Som fleksnattevagt skal du køre mellem forskellige botilbud. Du har 3-5 kollegaer på andre adresser, som du samarbejder, sparrer og koordinerer med når du er på arbejde. Som nattevagt arbejder du en uge og har en uge fri. Vi søger en, der kan arbejde ulige uger.
Arbejdsugerne løber fra mandag til og med søndag. Din arbejdstid er mandage kl. 22.00-07.00, tirsdage til torsdage 22.30-07.00, fredage, lørdage og helligdage 22.30-08.00 og søndage 22.30-07.00. Du vil opleve at møde ind på forskellige adresser i løbet af ugen, da nattevagtsteamet i udgangspunktet er selvdækkende ifm. fravær og sygdom.
På de forskellige botilbud, er der både praktiske arbejdsopgaver, tryghedsbesøg og medicingivning, som du vil være ansvarlig for.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til målgruppen samt erfaring med arbejdet på et døgntilbud (servicelovens § 107 og § 105). At du er empatisk, rolig og vedholdende som person, da flere af vores beboere har brug for en stabil og nærværende relation. Det er vigtigt at din måde at kommunikere på er konkret og tydelig, da beboerne profiterer af dette.
Desuden skal du trives i et miljø, der primært består at faste rutiner, men som samtidigt også er kendetegnet af situationer, der hele tiden forandrer sig eller bliver akutte, og som derfor skal håndteres af dig.
Derfor skal du rumme en god portion fleksibilitet og kunne arbejde selvstændigt samt ikke have et behov for at møde ind det samme sted hver dag.
Vi forventer, at du
- har gode samarbejdsevner og forstår vigtigheden af formidling mellem kollegaer både mundtlig og skriftligt
- kan arbejde i et miljø og handle hensigtsmæssigt, hvor beboerne nogle gange kan være udadreagerende i deres adfærd og have en uhensigtsmæssig kommunikation
- bidrager til et godt og udviklende arbejdsmiljø
- har en konfliktnedtrappende adfærd og kommunikationsform
- har kørekort
- kan dokumentere fagligt og kan anvende computere og diverse digitale systemer
Hos os vil du blive mødt af dygtige og engagerede kollegaer med lang erfaring. Vi er en velorganiseret arbejdsplads med gode kommunikationsveje og derfor vil du altid opleve hurtig respons på dine spørgsmål og behov, og det er vigtigt for os, at du trives på dit arbejde.
Om CMSB
CMSB er et centerfællesskab i Socialforvaltningen. Vi er en organisation med ambitioner for hele tiden at udvikle praksis, så vi kan skabe de bedste livsmuligheder for borgere med handicap og den gode arbejdsplads for medarbejderne. Vi tror, at vi gennem samarbejde og en helhedsorienteret indsats på alle niveauer når længst. Så, hvis du skal matche os mest muligt, er det vigtigt, at du prioriterer samarbejde og sparring, og hjælper til, hvor der er behov, også selvom det kan variere fra det du præcist er ansat til.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 34/34 timer gennemsnitligt om ugen og er en fast stilling. Stillingen er med tiltræselse fra den 1. april 2025 eller snarest muligt.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan findes gennem dette link CSBB eller ved at kontakte Susanne Wolfsberg på 26 81 66 67.
Søg via linket senest lørdag den 15. februar 2025
Samtaler afholdes onsdag den 19. februar 2025.