Fire gadeplansmedarbejdere til Københavnerteamet – en gadeplansinstitution i Københavns Kommunes socialforvaltning

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du uddannet og brænder du bare for at gøre en forskel for udsatte unge?
Vi søger fire nye gadeplansmedarbejdere 37 timer om ugen.

Gadeplansindsatsen i Københavns Kommune er en afgørende faktor i den tidlige og forebyggende indsats, hvor udsatte, kriminalitetstruede eller kriminelle unge målrettet støttes i overgangen til uddannelse og beskæftigelse samt i forhold til styrkelsen af kompetencer til at indgå aktivt som medborgere i det omgivende samfund.

Københavnerteamet er Socialforvaltningens bydækkende gadeplansindsats. Vi arbejder på tværs af hele byen, på forskellige tidspunkter af døgnet. Udover det generelle gadeplansarbejde har Københavnerteamet også et akutberedskab, et ressourceteam, gruppeorienterede indsatser, hvor kriminogene faktorer og behov afdækkes mhb. på opbygning af resiliens, samt forskellige projekter – oftest rettet mod civilsamfundet.

Målgruppe
Indsatsen er målrettet unge i alderen 13-25 år, som opholder sig meget på gaden med lidt eller ingen tilknytning til byens institutioner og tilbud. Det er unge i udsatte positioner ift. kriminalitet, misbrug og andre risikofaktorer. De unge mødes på udvalgte steder i byen, hvor de kan være utryghedsskabende eller uroskabende.

Om arbejdet
Indsatsen tager udgangspunkt i forebyggelsestrekanten med bl.a. LØFT som metode. Gadeplansindsatsen er kontaktskabende, hvor fokus i dialogen er på den unges trivsel, herunder afklaring af uddannelse, job og fritidssituation.

Vi søger gadeplansmedarbejdere til vores eksisterende gadeplansteam, som kan skabe kontakt og intervenere i grupper af unge, også dem, som du ikke har kendskab til.

Gadeplansindsatsen ligger dag/aften/nat.

Vi ønsker dig, der

  • er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse
  • har erfaring med Domus og andre lignende fagsystemer (er en fordel)
  • er kontakt- og tillidsskabende og kan motivere til forandring
  • er engageret og har lyst til at tænke og handle alternativt
  • er omstillingsparat og fleksibel
  • trives i foranderlige og uforudsigelige rammer
  • kan samarbejde og være brobygger til øvrige aktører i kommunen og kan vedligeholde netværket
  • ser styrken i at være en del af et team, vægter fællesskabet og gerne vil være med til at løfte i flok
  • kan planlægge og igangsætte aktiviteter rettet mod målgruppen
  • kan arbejde to-fire gadeplansvagter om ugen (weekendarbejde kan forekomme)
  • har kørekort Kat. B eller mere (er en fordel)

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med stort personligt og fagligt udviklings- og læringspotentiale
  • muligheden for at gøre en forskel og bidrage til at sikre målgruppens positive udvikling og trivsel på en lang række områder
  • en uformel omgangstone med plads til humor og latter
  • engagerede og kompetente kollegaer
  • afvekslende og udfordrende opgaver

Københavnerteamet er en gadeplansinstitution under Center BROFI – Brobyggende, rådgivende og fleksible indsatser, Borgercenter Børn og Unge, Københavns Kommune. Socialforvaltningen har fokus på, hvad der virker i de forebyggende indsatser, derfor vil løbende dokumentation og effektmålinger også være en naturlig del af arbejdsområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er normeret 37 timer om ugen. Tiltrædelse er den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med lønfastsættelse efter reglerne om Ny Løn. Din ansættelse er betinget af, at du skal give samtykke til rekvirering af straffe- og børneattestattest fra Det Centrale Kriminalregister, jf.§22.

Kontakt
Ønsker du yderligere information kan du kontakte souschef Heidi Rokbøl Zwisler på 2686 4026. I uge 29, 30 og 31 kontakt leder Sami El Shimy på 2686 4000 mellem kl. 10.00 og 16.00.

Søg via linket senest søndag den 18. august 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet. Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.