Fast morgenåbner til fritidsinstitutionen Potteskåret på Valby Skole
Vi søger en fast morgenåbner snarest muligt. Din daglige mødetid er kl. 06.30-08.15. Du åbner aldrig alene, og den næste 'åbner' møder kl. 06.45. Kl. 07.55 sender vi børnene til klasserne. De små hjælpes ind i klasserne. Opgaverne er omsorgsfuld modtagelse af børnene, at lave morgenmad til dem, der ønsker det, og have et overblik over børn på gulvet. Efter aflevering af børnene, ordner du køkkenet og området, før du går hjem.
Evt. tilkaldevikartimer om eftermiddagen i KKFO'en vil være muligt.
Vi forventer, at du
- er vild med de 6-10-årige børn og har fokus på mødet med dem og deres forældre i afleveringssituationen
- er fremmødestabil
- er et positivt, omsorgsfuldt og selvstændigt tænkende menneske
Fakta om arbejdspladsen
Den 18. oktober 2004 flyttede Valby Skole og den nye KKFO, Potteskåret, til nye lokaler på Porcelænsgrunden. Skolen har ca. 630 elever. Potteskåret har fra indskolingen de ca. 250 børn. Lokalerne ligger i stueetagen. Potteskårets personaleantal er pt. 18 og diverse praktikanter.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 8,75 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. april 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KKFO-leder René Lundberg på 28 69 24 16/relund@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 18. marts 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 12 eller 13.