Familieplejen København søger forstærket eller specialiseret plejefamilie til pige på 7 år
Familieplejen København søger en forstærket eller specialiseret døgnplejefamilie til en pige på 7 år.
Pigen bor pt. på en døgninstitution. Hun beskrives som en udadvendt og energisk pige. Hun opleves som glad i legesituationer og samspil med andre børn, hvor hun kan selvregulere, spejle og efterligne andre børns adfærd.
Pigen fremstår alderssvarende, både grov- og finmotorisk. Hun har sproglige udfordringer. Hun søger de voksne, når der er noget, hun ikke forstår.
Pigens opvækst har været præget af ustabilitet. Hendes trivsel og humør kan svinge, og hun kan virke afvisende overfor aktiviteter, som hun ikke er forberedt på. Hun har brug for støtte til sociale interaktioner med voksne og andre børn samt følelsesmæssig regulering.
Om jer
- I er godkendt som forstærket/specialiseret plejefamilie
- I må gerne have dyr
- I må gerne have andre børn, helst ældre
- I kan bo i hele landet
- I har gode samarbejdsevner og er indstillet på et samarbejde med pigens familie
I bliver en del af Københavns Kommunes gruppe af forstærkede/specialiserede plejefamilier. Dvs. en af jer bliver ansat fuld tid på plejeopgaven og skal derfor gå hjemme.
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner - se kursusplan på vores hjemmeside: https://familieplejen.kk.dk/kurser
Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent eller Jette Gram (efter den 24. april) på 26 11 31 46 eller hos familieplejekonsulent Helle Petersen (efter den 5. maj) på 26 87 00 18.
Ansøgning
Ansøgning mærket HP/2025-12 sendes sammen med den seneste tilsynsrapport til: familieplejen@kk.dk eller til Familieplejen København, Kapelvej 45, 2. sal, 2200 København N
Du kan også søge via linket senest torsdag den 15. maj 2025
Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en viden baseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på: familieplejen.kk.dk.