Faglig koordinator som brænder for udvikling af hjemmeplejen

Søg jobbet

Ledelse
Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for udvikling af hjemmeplejen, og vil du sammen med en fantastisk hjemmepleje drive udviklingsprocesser til gavn for borgerne, så er her en sjældent udbudt stilling.

Vi søger en faglig koordinator, som kan understøtte den kommunale hjemmepleje i faglig udvikling og kvalitetssikring. Du bevæger dig naturligt i spektret mellem analytisk og praksisnær implementering og bidrager til at skabe gode løsninger i tæt samspil med borgere, ledere og medarbejdere.

Du vil blive medansvarlig for, at den faglige standard der er udstukket lovgivningsmæssigt, til enhver tid opfylder kvalitetskravene. Du vil få hovedansvaret indenfor servicelovens område, men vil også skulle varetage opgaver i relation til sundhedsloven og evt. nye lovgivninger.

Vi tilbyder et job, hvor du får stor indflydelse på dit arbejdsfelt, og hvor du i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere står i spidsen for udviklings- og kvalitetsindsatser.

Dine vigtigste opgaver vil være, at

  • sikre høj faglig kvalitet og udvikling primært indenfor servicelovens område, men også på sundhedslovs området
  • holde dig ajour med ny viden og omsætte nye rammer, regler og viden til lokale processer og indsatser
  • deltage i og planlægge lokale og centrale faglige projekter i tæt samarbejde med relevante ledere og medarbejdere i og udenfor organisationen
  • understøtte at lovgivning, kvalitetsstandarder, vejledninger og instrukser implementeres, efterleves og evalueres
  • faglig sparring og understøttelse af gruppelederne
  • tovholder på diverse implementeringsprojekter rammesat af forvaltningen og fra egen organisation. Herunder understøtte ledelsen i, at dette sker på en pædagogisk og systematisk måde. Dette er fx på ensomhedsområdet, velfærdsteknologi, rehabilitering og øvrige områder af relevans for hjemmeplejens borgere
  • planlægge, gennemføre og følge op på tilsyn
  • skabe og forankre læring fra tilsyn, UTH og audit
  • medvirke til at udvikle og vedligeholde god dokumentationspraksis i tæt samspil med dokumentationsnetværket i hjemmeplejen
  • orientere dig og samarbejde eksternt – både i forhold til samarbejdspartnere i forvaltningen og eksterne samarbejdspartnere fx regionens hospitaler, private leverandører, civilsamfundets aktører og praktiserende læger

Vi forventer, at du

  • er uddannet sygeplejerske og gerne suppleret med en master- eller kandidatuddannelse
  • har bred erfaring fra både primær og sekundær sektor og gerne indenfor projektledelse og kvalitetsarbejde
  • har gode kommunikative, pædagogiske og samarbejdsevner, hvor du på en professionel måde kan skabe et tillidsfuldt rum, der kan understøtte opgaveløsningen
  • har organisatorisk indsigt, hvor du udviser forståelse for balancen mellem udvikling og drift
  • har analytiske evner, der kan bidrage til at understøtte datarevet faglig ledelse
  • udstråler engagement og energi i opgaveløsningen
  • har gode samarbejdsevner og er selvmotiverende
  • trives i afvekslende arbejdsmiljø, hvor du skifter mellem det praksisnære, analytiske og det administrative

Om hjemmeplejen Bispebjerg og Nørrebro
Hjemmeplejen Bispebjerg og Nørrebro befinder sig i hjertet af Nørrebro, lige ved Nørrebros Runddel og er kendetegnet ved en borgergruppe med stor mangfoldighed.

Der er ca. 400 ansatte i hjemme- og sygeplejen Bispebjerg og Nørrebro, fordelt på faggrupper som sygeplejersker, sosu-assistenter og -hjælpere, terapeuter, farmaceuter, administrativt personale og servicemedarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Stillingen er på 37 timer ugentlig med start den 1. december 2024 eller efter aftale.

Mere information
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Tina Kjærgaard på 29 33 31 64.

Søg via linket senest fredag den 25. oktober 2024
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.