Faglært køkkenmedarbejder til botilbuddet Stubberupgård

Søg jobbet

Drift og service
Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Botilbud Stubberupgård søger fra den 1. december 2024 en ernæringsassistent eller kok, som brænder for at arbejde i køkkenet og ønsker at skabe gode madoplevelser for vores beboere.

Om Stubberupgård
Stubberupgård er et §108 botilbud for voksne sindslidende dvs. for borgere med længerevarende behov for støtte. Vi hører under Center for Specialiserede Botilbud i Socialforvaltningen, Københavns Kommune.

Vi er stolte af vores botilbud, som er en forhenværende herregård, der ligger i naturskønne omgivelser ved Borup på Midtsjælland. Her er plads til 44 beboere, som bor i egen lejlighed.

Om jobbet
Vi arbejder rehabiliterende og med en høj grad af brugerinddragelse af vores borgere. Derfor er der beboere ansat på arbejdskontrakt i køkkenet, hvor de hjælper med diverse opgaver. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til, og interesse for, at inddrage beboerne i køkkenets opgaver og kan tænke kreativt, så opgaverne er tilpasset beboernes ressourcer.

Her er ansat to faste medarbejdere i køkkenet, som hver dag står for produktionen af mad til vores ca. 44 beboere.

Dine arbejdsopgaver vil være

  • administrative opgaver herunder egenkontrol og indkøb i Kvantum
  • rengøring af køkken og depoter
  • at stå for madgrupper sammen med beboerne – herunder planlægning, indkøb og vejledning i produktionen af mad
  • at stå for udvikling af individuelle opskrifter og diæter
  • at kostvejlede beboerne i kostsammensætning og de sunde kostvaner
  • at medvirke til at sikre, at Stubberupgård opnår Københavns Kommunes krav om en økologiprocent på 90 procent                         

Vi forventer, at du

  • er uddannet ernæringsassistent eller kok
  • er initiativrig, engageret og har en positiv tilgang til at løfte måltidernes kulinariske kvalitet og fagligheden i køkkenet
  • har kendskab til produktion af økologisk kost og styrkelse af værtskabet
  • kan bruge IT, da bestilling af varer og egenkontrol foregår elektronisk
  • er god til at styrke det tværfaglige samarbejde omkring mad og måltider
  • er robust, pligtopfyldende, mødestabil og har humor
  • kan arbejde på helligdage og i weekender, når der er behov for dette
  • lægger vægt på en bæredygtig tilgang – herunder både bestilling, tilberedning og restaffald

Hvad kan vi tilbyde?
En arbejdstid mellem kl. 06.30-13.30 på hverdage.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter udvidet straffeattest ved ansættelse.

Yderligere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Søs Sabransky på 26 86 10 01 eller ernæringsassistent Louise på 21 77 04 22.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge dokumentation for gennemført uddannelse.

Søg via linket senest torsdag den 10. oktober 2024
Vi forventer at have ansættelsessamtaler i uge 41.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.