Ernæringsassistent søges til produktionskøkkenet på Plejecenter Klarahus i De Gamles By på Nørrebro (uden aften- og weekendvagter)

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Er du optaget af at lave god mad til ældre mennesker? Har du lyst til at skabe madglæde og fællesskaber omkring måltidet? Brænder du for at gøre en forskel? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Hvem er du, og hvad skal du lave?

Københavns Kommune har en ambitiøs madpolitik, som lægger vægt på, at maden både er ernæringsrigtig og appellerer til sanserne – samtidig med at den er overvejende økologisk, klimavenlig og uden madspild. Som ernæringsassistent skal du være med til at sikre, at vi realiserer visionerne til glæde for beboerne. Derudover ønsker vi, at du:

  • kan arbejde selvstændigt og træffe gode faglige beslutninger
  • kan understøtte et godt arbejdsfællesskab med en ærlig og venlig tone og plads til et godt grin sammen
  • har lyst til at være en del af et plejecenter og have tæt kontakt med beboere og plejepersonalet

Du vil som ernæringsassistent være en del af den daglige produktion af diæter, smørrebrød, brød, kager, desserter og varm mad. Du skal have lyst til at være i et køkken, hvor vi er i udvikling og vil skabe måltider og værtskaber, som støtter Københavns Kommune i at kunne forbedre livskvaliteten hos den ældre borger. På Klarahus serverer vi varm frokost og smørrebrød til aftensmad. Vi laver al maden klar til weekenden, som køkkenmedhjælpere sørger for kommer ud til beboerne lørdag og søndag.

Hvem er vi?
Du vil blive en del af et team med tre andre ernæringsassistenter og en servicekoordinator. Vi arbejder målrettet med vores kvalitet i alt, hvad vi gør for beboerne. Det er vigtigt for os, at vi arbejder på tværs af hele huset for at understøtte hinanden i det gode arbejde og for at skabe en god arbejdsplads. Åben dialog og respekt for hinanden er nogle af de punkter, vi arbejder med, for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Alt det praktiske
Klarahus ligger midt i den charmerende oase De Gamles By i hjertet af Nørrebro. Køkkenet leverer mad til 111 beboere på 11 modtagekøkkener fordelt på fem plejeafdelinger. Se mere på Plejecenter Klarahus | Boliger til ældre i København (kk.dk)

Stillingen er på 37 timer om ugen uden aftenvagter og weekendvagter. Der kan dog forekomme aftenvagter bl.a. juleaften og nytårsaften. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelse den 1. november 2024 eller snarest muligt.

Mere information
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte køkkenleder Kristine Ploug på telefon 2156 9661.

Søg via linket senest mandag den 16. september 2024
Samtaler afholdes løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.